Værdier i dagtilbud

Børnepolitikken er den røde tråd

”Alle børn i Herlev har ret til et godt børneliv.”

Den børnepolitiske vision vedtog vi i kommunalbestyrelsen i 1999. Lige siden har dét været visionen for alt arbejde på børneområdet.

Børnepolitikken er siden blevet bearbejdet og debatteret. Først gennem udarbejdelsen af målsætninger for institutionsområdet, og nu gennem formuleringen af et værdisæt for dagtilbud i Herlev.

Herlev Kommunes dagtilbud møder børn og voksne udfra værdierne anerkendelse, engagement, fællesskaber, nærvær og respekt. Værdierne skal forstås som afsæt for den måde, vi møder og forholder os på til de mennesker, som befinder sig i vores arbejdsliv. Vi forventer, at forældre møder dagtilbudene udfra de samme værdier.

Det har glædet mig, at både ledere, medarbejdere og forældre har deltaget aktivt i gennem hele forløbet.

Jeg håber, værdigrundlaget sammen med de institutionspolitiske målsætninger er med til at gøre børnepolitikken aktiv og levende, og dermed betydningsfuld for hele 0-6 års området, og ønsker fortsat god arbejdslyst!

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester

Anerkendelse

  • Vi har fokus på børnenes styrker og afstemmer vores handlinger herefter.
  • Vi respekterer børn og unges integritet ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og baggrund.
  • Vi tager det fulde ansvar for børn/unge – voksen relationen.

Engagement

  • Vi føler glæde og ejerskab i vores arbejde.
  • Vi tager ansvar og er kompetente og fagligt dygtige i vores arbejde.
  • Vi følger med i udviklingen og efteruddanner os.
  • Vi er iderige og deltager i projekter og nye initiativer.
  • Vi giver børnene mulighed for fordybelse, for dermed at skabe engagerede mennesker.
  • Vi forventer, at forældrene er engageret i deres børns liv og hverdag.
  • Vi udvikler institutionerne gennem fælles inspiration og engagement.

Fællesskaber

  • Vi skaber udviklende fællesskaber og tager ansvar for, at de fungerer.
  • Vi giver det enkelte menneske plads og indflydelse på sin hverdag.
  • Vi samarbejder med den enkelte om mål og metoder.
  • Vi hjælper den enkelte ind i sociale sammenhænge og tager ansvar for, at ingen står uden for i et fællesskab.
  • Vi er lydhøre i vores samarbejde, og gennem dialog giver vi den enkelte mulighed for at have indflydelse/medbestemmelse.
  • Vi er loyale i vores samarbejde og respekterer kollegaer, forældre, børn/unge og andre faggruppers kompetencer.

Nærvær

  • Vi er til stede og omsorgsfulde i vores arbejde.
  • Vi giver os tid til det enkelte menneske og fordyber os i den enkelte situation.
  • Vi skaber tryghed og tillid i vores arbejde.
  • Vi inddrager det enkelte menneske i beslutninger og handlinger.
  • Vi møder det enkelte menneske med indlevelse og forståelse.
  • Vi er synlige, stabile og ansvarsfulde.
  • Vores handlinger afspejler det, vi udtrykker.

Respekt

  • Vi møder det enkelte menneske med anerkendelse og tolerance.
  • Vi er imødekommende og åbne over for forskellige livsstile, kulturer, holdninger og faggrupper.
  • Vi lytter til det enkelte menneske og tager det alvorligt.
  • Vi er troværdige i vores arbejde, der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør.
  • Vi forventer, at mødet mellem børn/unge, forældre og personale sker med gensidig respekt.

Børnepolitikken

”Alle børn i Herlev har ret til et godt børneliv”

Det gode børneliv:

  • Alle børn skal vokse op med omsorgsfulde og engagerede voksne.
  • Alle børn skal have en sund opvækst
  • Alle børn skal være med i fællesskaber
  • Alle børn skal lære at træffe valg.

Forældrene har det grundlæggende ansvar for barnets udvikling og trivsel.

Herlev Kommune skal i et samspil med forældrene medvirke til, at børnene får et godt børneliv.

I børnepolitikken er beskrevet en række fælles indsatsområder:

  • Familiesamarbejde
  • Tidlig indsats
  • Overgange i børns liv
  • Sundhed
  • Styrke fællesskaber.

Vi har netop afsluttet en undersøgelse af, hvor langt børneområdet er nået i arbejdet med børnepolitikken. Der konkluderes, at der arbejdes godt og bredt med alle elementer af børnepolitikken.

Undersøgelsen peger på, at der skal arbejdes videre med at gøre det gode børneliv til det fælles projekt for hele børneområdet. Derudover skal vi sætte ind i forhold til videns- og erfaringsdeling, hjælpe forældrene til at fastholde det grundlæggende ansvar og udvikle redskaber, der kan sikre børnenes muligheder for medbestemmelse og medindflydelse på deres eget liv.

I det følgende præsenteres hovedpunkterne fra de institutionspolitiske målsætninger. Der er i høj grad tale om en uddybning og konkretisering af børnepolitikkens vision og de fælles indsatsområder.

Institutionspolitik

Udvikling af børns kompetencer

De pædagogiske dagtilbud skal være et tilbud for alle børn.  Den centrale opgave for dagtilbudene er derfor at skabe rammer, der sikrer, at det enkelte barn kan udvikle personlige og sociale kompetencer og værdier. Nøgleord er det hele menneske, sproget, fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Venskaber og fællesskaber, konfliktløsning og medbestemmelse og medansvar.

Indretning af dagtilbuddene

De fysiske rammer skal give mulighed for alsidighed, rummelighed og fleksibilitet. Nøgleordene er forskellige rum og fleksible rum, lys og luft. Børnene skal være medbestemmende i forhold til indretning. Lokaler skal afspejle deres brug. Legepladsen skal også være et udviklingsrum.

Børns sundhed

Børn, der trives fysisk, psykisk og socialt, er sunde børn.

Børns sundhed handler om selvværd og trivsel. Om krop, kost og hygiejne og om kulturel mangfoldighed og respekt for forskelligheder.

Overgange i børns liv

Overgange mellem dagpleje, børneinstitution, skole og SFO skal være en positiv og udfordrende oplevelse for barnet.

Det er et fælles ansvar for medarbejdere og forældre, at dette lykkes.

Forældre samarbejde

Forældrene er de vigtigste voksne i børns liv. De har hovedansvaret for børns trivsel og udvikling. Derfor er en tæt kontakt og et tæt samarbejde mellem dagtilbud og forældre nødvendigt.

Tværfagligt samarbejde

Dagtilbudene skal udvikle deres egne tilbud, men også se sig som en del af kommunens samlede indsats på børneområdet. Alle tilbud er medansvarlige for, at det enkelte barn tilbydes en sammenhængende indsats.

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere har den afgørende rolle i udviklingen af såvel det enkelte som det samlede dagtilbud i Herlev Kommune. Lederen i hvert enkelt dagtilbud er ansvarlig for ledelsen af det pædagogiske arbejde og personalet.

Der er i foråret 2004 gennemført en midtvejsevaluering af de institutionspolitiske målsætninger. Opfølgningen peger på, at målsætningerne er et godt arbejdsredskab i forhold til at give udviklingen kommunens dagtilbud retning. Opfølgningen peger på, at der for de kommende tre år kan udarbejdes handleplaner for

  • opfølgning på børns alsidige kompetenceudvikling
  • udformning af en samlet sundhedspolitik
  • videre udvikling af forældresamarbejdet
  • videre udvikling af det tværfaglige samarbejde
  • fortsat fokus på kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdere.
Sidst opdateret 26/01 2016
Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Center for Dagtilbud og Skole

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Send os en mail

Pladsanvisning

Send en mail til pladsanvisningen
44 52 55 78

Dagtilbudsområdet

Tlf. 44 52 71 50

Skoleområdet

Tlf. 44 52 55 79