Vielse på rådhuset

Her kan du finde information om at blive gift på rådhuset. Husk, at inden I skal giftes, skal I udfylde en ægteskabserklæring. Hvis vielsen skal ske på Herlev Rådhus, skal I også udfylde en vidneattest.

Ægteskabserklæring

Ægteskabserklæring udfyldes og indsendes via borger.dk (husk at vedhæfte vidneattesten). Når I udfylder ægteskabserklæringen, kan I læse mere om eventuel anden dokumentation, der skal medsendes.

Hvis I er i tvivl om noget, kan I kontakte Borgerservice.

Vidneattest

Når I udfylder vidneattesten, skal I tage stilling til vidner, antal gæster og om I ønsker at udveksle ringe. På hverdage kan kommunen sørge for vidner. Finder vielsen sted en lørdag, skal I selv medtage mindst ét vidne.

Vidneattesten kan hentes her eller i Borgerservice på rådhuset. Vidneattesten kan vedhæftes som bilag til ægteskabserklæringen eller fremsendes pr. mail til vielse@herlev.dk.

Navneændring

Når I gifter jer, beholder I jeres egne navne. Ønsker I at få samme efternavn og eventuelt mellemnavn på bryllupsdagen, kan I søge om navneændring. I skal søge om en eventuel navneændring på bryllupsdagen på borger.dk senest 15 hverdage før vielsen/registreringen.

I bliver kontaktet

Når vi har modtaget og behandlet jeres ægteskabserklæring, eventuelle andre bilag, vidneattest og eventuel ansøgning om navneændring, bliver I kontaktet af Vielsesmyndigheden for nærmere aftale.

Vielser i Herlev Kommune

I har mulighed for at blive viet i jeres bopælskommune eller enhver anden kommune. Hvis I bor i en anden kommune end Herlev, og I ønsker at blive gift af jeres egen kommunes giftefoged i Herlev Kommune, skal I søge om tilladelse.

Kontakt Vielsesmyndigheden for nærmere oplysninger herom.

Vielser uden for Herlev Kommune

En giftefoged fra Herlev Kommune kan vie jer i en anden kommune. Det kræver dog, at den pågældende kommune har godkendt dette.

Kontakt Vielsesmyndigheden og få oplyst, hvilke kommuner der har givet sådanne tilladelser.

Hvornår kan vi blive viet?

Vielser forestås som hovedregel mandag og onsdag mellem kl. 10 og 14, fredag mellem kl. 10 og 13 samt hver anden lørdag kl. 10, dog ikke på lørdage i forbindelse med helligdage. Når I udfylder ægteskabserklæringen, kan I ønske en vielsesdato. Se mulige datoer i vielseskalender for 2017. Se mulige datoer i vielseskalender for 2018.

Hvis vielsen ikke skal foregå på Herlev rådhus, modtager I en prøvelsesattest fra Herlev Kommune, som I skal aflevere der, hvor vielsen skal foregå.

Vil du vide mere?

Læs mere om ægteskab og navneændring.

Læs også mere på borger.dk om at blive gift.

Sidst opdateret 24/08 2017
Kontakt

Borgerservice

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 44 52 70 60
borgerservice@herlev.dk

Kontanthjælp, pension og andre ydelser

Tlf. 44 52 86 51
ydelse@herlev.dk

Udbetaling af sygedagpenge

Tlf. 44 52 86 78
dagpenge@herlev.dk

Kontrolfunktionen

Tlf. 44 52 70 49
kontrol@herlev.dk

Personlig henvendelse:
Mandag: kl. 9-14
Tirsdag: kl. 8-14
Onsdag: LUKKET for henvendelser
Torsdag: kl. 9-15 samt 15.30-18
Fredag: kl. 9-14

Bolig

Tlf. 44 52 70 19
bolig@herlev.dk

Personlig henvendelse:
Mandag: kl. 9-14
Tirsdag: kl. 8-14
Onsdag: LUKKET for henvendelser
Torsdag: kl. 9-15 samt 15.30-17
Fredag: kl. 9-14