Miljøvurderingsrapport

• Herlev Hospital
• Kantatevejs forlængelse
• Papyro-Tex A/S, Skinderskovvej 32 som risikovirksomhed
• Regnvandsforsinkelsens indpasning i arealanvendelsen
• Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3
• Screenings temaer
• Grønne veje
• Økologiske forbindelser
• Ikke teknisk resumé

Introduktion

De væsentligste nyheder fremgår af Agenda 21- og Kommuneplanstrategi 2007 og af de tilføjelser, der følger af planlovens udvidede kommuneplankatalog, samt indføjelser fra Regionplan 2005.

Fem temaer i planforslaget er efter vores opfattelse omfattet af bilag 4 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, og derfor skal planen miljøvurderes. En screening af det nye indhold i planen har desuden vist, at der yderligere er tre temaer som vi vurderer, kan påvirke miljøet.

Detaljeringsniveau

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal niveauet i miljøvurderingen følge niveauet i planen eller programmet som miljøvurderes.

Da emnerne i en Kommuneplan er overordnede, og i høj grad skal ses som retningslinier, vil miljøvurdering af kommuneplanen også være overordnet. Vurderingen af de væsentlige påvirkninger, som der belyses i miljøvurderingen, skal derfor også ses som vejledninger til, hvor der skal laves mere detaljerede miljøvurderinger i forbindelse med udarbejdelsen af særskilte planer og programmer for de enkelte projekter. Af samme årsag vil vurderingerne også være kvalitative og ikke kvantitative, da kvantitative vurderinger kræver mere tilbundsgående viden om de enkelte temaer, og derfor vurderes at høre hjemme i mere detaljerede planer og programmer.

Bilag 4 temaer

Herlev Hospital

jf. miljøvurderingslovens bilag 4, nr. 10 b og e

Formål

Herlev hospital er udpeget som regionshospital, og skal derfor udbygge dets kapacitet med op til ca. 140.000 m² ekstra.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Ifølge Fingerplan 2007 skal der laves rækkefølgebestemmelser for byudvikling af regional betydning. Dette gælder blandt andet for Herlev Hospital, som der i kommuneplanen skal laves rækkefølgebestemmelser for.

Ved udbygning af Herlev Hospital vil der, som følge af mere bebyggelse på grunden, komme en del mere overfladevand, som man skal tage stilling til og indarbejde i den kommende planlægning. Der vil også komme mere spildevand fra hospitalet i kraft af udvidelsen, hvilket der skal planlægges for i Spildevandsplanen.

Som følge af udvidelsen vil der komme en del mere trafik i områderne omkring hospitalet. Der må forventes en forøgelse af trafikken på de store veje og mulighed for kødannelser. I tillæg til Herlev Kommunes Hastighedsplan 2006-2012behandles de generelle trafikale problemer på Herlev Ringvej og derfor også krydset ved Herlev Hospital.

Miljøforhold i berørte områder

Hospitalet ligger i et vandindvindingsområde.
På grund af trafikken på Ring 3er der emissioner i området. Der er en fastlagt afledningskoficient for regnvand, som ikke vil blive ændret i forbindelse med udbygningen. Hospitalet ligger inden for kirkebeskyttelselinien for Præstebro kirke på Tornerosevej og det ligger inden for beskyttelseslinien for fredsskov i forhold til Byskoven.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Hospitalsbygningen er kendt i hele Danmark og er et vigtigt pejlemærke i Herlev/Storkøbenhavn.

De store grønne arealer på hospitalsgrunden er en ressource, men de ligger hen, og bliver ikke umiddelbart brugt rekreativt, det indgår ikke i folks bevidsthed, som et grønt rekreativt område. Byskoven derimod, som ligger vest for hospitalet og grænser op til hospitalgrunden, er et kendt og benyttet grønt areal.

Der bliver forsat en øget mængde trafik til og fra hospitalet. Dette medfører fortsat luftforurening og øgede støjbelastninger.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

Der er ingen relevante miljøbeskyttelsesmål.

Påvirkning og udvikling

Udviklingen af Herlev Hospital vil have stor påvirkning både regionalt og lokalt – her tænkes på Herlev By og de omkringliggende naboer. Regionalt skal det udvikles som regionshospital og trafikken vil få overordnet betydning i forhold til udviklingen. Det er både den regionale trafik, men især også den lokale trafik. Udbygningen får også stor betydning for udvikling af den kollektive trafik – letbane/højhastighedsbus langs Ring 3 og evt. Metrostation.

Den kommende planlægning af hospitalsgrunden vil få betydning for naboerne. Der skal tages hensyn til skyggevirkninger fra det nye byggeri, placering af helikopterlandingsplads samt trafik og parkeringspladser i området.

Udbygning af hospitalet vil måske også have en afsmittende virkning på især Herlev Bymidte og måske også erhvervskvarterene, idet man kan forestille sig flere handlende og flere større eller mindre virksomheder, der vil finde det attraktivt at ligge i nærheden af det nye regionshospital.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Når der udarbejdes mere detaljerede planer, for udbygning af Herlev Hospital vil afværgeforanstaltninger og overvågning blive taget i betragtning.

Alternativer

Udbygningen af hospitalet er et landspolitisk anliggende, og 0-alternativet er derfor ikke relevant. I forbindelse med den endelige projektering, vil der blive kigget på relevante alternativer.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

I forbindelse med planlægningen af udbygning af Herlev hospital, er der ikke blevet anvendt vurderingsmetoder og kilder. Der foreligger ingen dokumenter, der kan belyse hospitalets egentlige påvirkning af miljøet.

Kantatevejs forlængelse

jf. lovens bilag 4, nr. 10 e

Formål

Der har gennem tiderne været et politisk ønske om en dag, at kunne åbne og forlænge Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen og dermed kunne forbinde hele ”Musikkvarteret” bedre til Herlevs centrale bymidte. Faren ved en åbning, er mere trafik på Kantatevej og dermed mere trafik igennem selve boligområdet i ”Musikkvarteret”.

Forbindelser med andre planer eller programmer

En åbning og forlængelse af Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen forventes kun at være aktuel med en mere publikumsorienteret anvendelse af DISA-bygningen.

I Herlev Kommunes Hastighedsplan 2006-2012er Kantatevej med i en lokal 40 km/t hastighedszone, der er i ”Musikkvarteret” og som stammer fra 2005. Der er ikke omtalt nogen form for åbning af Kantatevej i planen.

”Musikkvarterets Miljøgruppe” er en lokal engageret gruppe af borgere i boligområdet, der har sat sig selv som formål at sikre, at trafikken igennem boligområdet ikke stiger, og at beboerne altid ”høres”, inden der sker trafikmæssige og/eller andre væsentlige ændringer i det lokale boligområde.

Miljøforhold i berørte områder

På Motorring 3 i den østlige ende af Kantatevej kører der ca. 100-125.000 biler i døgnet. Fra trafikken på Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej) i den nordlige ende kører der ca. 22.000 biler i døgnet, og fra biltrafikken på Herlev Ringvej Ring 3) i den vestlige ende af boligområdet kører der ca. 30.000 biler i døgnet.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Blandt de nuværende miljøproblemer/forhold i ”Musikkvarteret” er støj og udledning af CO2, partikler m.m. fra biltrafikken. Støjen fra biltrafikken stammer dels fra den gennemkørende trafik på de større veje og fra selve Kantatevej, hvor der kører 2.000-2.500 biler/døgn. Støjen fra Motorring og Herlev Ringvej (Ring 3) opleves mest som en konstant ”susen i baggrunden” i boligområdet, mens støjen fra Kantatevej mest er støj tæt ved boligerne langs vejen.

På samme måde er det med udledningen af CO2, partikler m.m. fra bilernes udstødning. Fra de store veje sker spredningen mere forskelligt og mere afhængigt af meteorologiske forhold (bl.a. vindretninger), mens udledningen af CO2, partikler m.m. fra bilernes udstødning på Kantatevej mere ”kun” lige når ind i de nærmeste haver.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

Herlev Kommune har ikke fastsatte mål for udviklingen af støjniveauer fra biltrafikken eller for udledningen af CO2, partikler m.m. fra bilernes udstødning. Herlev Kommune vil dog i løbet 2009 arbejde med en støjhandlingsplan, der vil oplyse om de nuværende støjmæssige forhold/problemer med støj fra biltrafikken i Herlev. Planen vil desuden kunne indeholde forslag til hvordan støjen fra biltrafikken kan modvirkes og måske reduceres i fremtiden.

For udledningen af CO2, partikler m.m. fra bilernes udstødning er der ikke en lignende plan undervejs. Her må Herlev Kommune støtte sig til nationale målsætninger, der bl.a. omtales i forliget ”Den grønne transportpolitik” fra januar 2009. Her i står der, at ”transportens CO2-udledning skal ned”.

Påvirkning og udvikling

En åbning og forlængelse af Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen skal som udgangspunkt ses som en generel forbedring af de trafikale forhold i ”Musikkvarteret”. Der skal derfor vurderes flere løsninger, hvor der bl.a. arbejdes med lukning af udvalgte veje for at undgå eller minimere smutvejstrafik.

Herlev Kommune har to mulige trafikforslag til en åbning og forlængelse af Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen. I begge forslag forudsættes Kantatevej åbnet og forlænget til Stationsalléen via en vejadgang over Herlev Hovedgade 17 (DISA) og et sikret arealudlæg over Herlev Hovedgade 15 (Bodycote) til den blinde ende af Kantatevej ved motorvejsbroen. Begge forslag giver også en mulighed for en ny busforbindelse (den lokale buslinie 12) mellem Rødovre og Herlev stationsforplads. Det vil være en klar styrkelse af den kollektive trafik mellem Rødovre og Herlev.

Allerede nu er der en vejlukning på Romancevej øst for krydset med Viemosevej. Denne vejlukning blev etableret i forbindelse med den lokale 40 km/t hastighedszone i ”Musikkvarteret” i 2005.

Det ene forslag er en lukning af Kantatevej for gennemkørende trafik samt en bibeholdelse af vejåbning mod Rødovre. Et forslag som Miljøgruppen også selv har arbejdet med. Lukningen tænkes at være øst for krydset med Viemosevej. Her vil boligområdet omkring midterdelen af Kantatevej fredeliggøres væsentligt, da den nuværende trafik mellem erhvervsrådet omkring den østlige ende af Kantatevej og Herlev Ringvej (Ring 3) samt erhvervsområdet omkring Mileparken/Marielundvej mod vest dermed vil ophøre. Dertil vil den gennemkørende trafik mellem Viemosevej inde i Rødovre og Herlev Ringvej (Ring 3) også ophøre.

Det betyder færrest mulige biler på Kantatevej vest for lukningen af vejen. Men heller ingen kørende adgang til Rødovre eller til den nye vejadgang mod Herlev Hovedgade over DISA-grunden. Til gengæld vil der komme flere biler på Kantatevej øst for vejlukningen. Da erhvervsområdet omkring den østlige ende af Kantatevej nu skal betjenes via den nye vejadgang for enden af Kantatevej. Det samme gælder for borgere inde i Rødovre, der vil til Herlev og handle. Denne løsning vil også betyde flere gennemkørende biler på Rødovres del af Viemosevej, der ender i Slotsherrensvej (og dermed også til Ring 3).

Det andet forslag er en vejlukning mod Rødovre og bibeholdelse af Kantatevej som åben. Det er i princippet et nyere forslag fra Herlev Kommunes side fra 2008. Her tænkes vejlukningen at være på kommunegrænsen på Viemosevej syd for Symfonivej. Vejlukningen kan/skal være åben for buslinie 12, der jo kan/skal køre til Herlev stationsforplads via den nye vejadgang over DISA-grunden. Her vil både boligområdet omkring midterdelen af Kantatevej og erhvervsområdet omkring den østlige ende af Kantatevej have adgang til både Herlev Ringvej (Ring 3) samt erhvervsområdet omkring Mileparken/Marielundvej mod vest og til Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej) og dermed også tæt til Motorring 3 mod øst.

Der lukkes af for den nuværende gennemkørende biltrafik mellem Rødovres del af Viemosevej (Slotsherrensvej) og Kantatevej (Ring - Mileparken). En trafikmængde, der i en tidligere tælling udgjorde mindst 25% af bilerne på Kantatevej. Der vil blive færre biler på Rødovres del af Viemosevej, da vejadgangen mellem Slotsherrensvej og Ring via Kantatevej forsvinder og dermed incitamentet for smutvejskørsel. Til gengæld bliver der længere til forretningerne i Herlevs bymidte, da beboerne langs Rødovres del af Viemosevej nu skal via Slotsherrensvej og Ring til Herlevs bymidte.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Kantatevej er i dag åben mod Herlev Ringvej (Ring 3) og lukket mod motorvejsbroen for bilkørsel. Vejadgangen mod Stationsalléen/Herlev Hovedgade kommer sandsynligt først, når der sker noget endeligt og afgørende nyt med DISA-bygningen.

Man kan afprøve begge forslags positive og mindre positive effekter i to prøveperioder a måneders varighed uden ny trafik som følge af en ny vejadgang over DISA-grunden. Hvis Rødovre Kommune vil være med i et sådanne forsøg.

For en vejlukning af Kantatevej øst for Viemosevej vil der ingen forskel være vest for lukningen (boligområdet er lukket for gennemkørende trafik), men øst for lukningen (her mangler både erhvervsområdet og Rødovres del af Viemosevej den manglende ekstra nye trafik).

For en vejlukning af Viemosevej på kommunegrænsen vil der være større forskel at spore mellem med/uden ny trafik som følge af en ny vejadgang over DISA-grunden. Dog vil forsøget være retningsgivende. For alt den nuværende gennemkørende trafik på Kantatevej ville forsvinde, mens den nye trafik som følge af en (manglende) ny vejadgang over DISA-grunden vil mangle. Til gengæld vil Rødovre Kommune kunne spore ændringer i trafikken på deres del af Viemosevej.

Uanset valg af løsning skal Kantatevej på strækningen øst for Andantevej fartdæmpes på lignende vis som den øvrige strækning af Kantatevej. Således får bilister stadig den opfattelse, at de befinder sig i en 40 km/t hastighedszone, og skal køre derefter, med lavere hastigheder end ellers i bebyggede områder.

Alternativer

0-Alternativet er at lade Kantatevej være som den er i dag: Åben mod Herlev Ringvej (Ring 3) og lukket mod motorvejsbroen for bilkørsel.
Andre alternativer, som kan overvejes i forbindelse med senere planlægning, kan være:

• Åbning under motorvejsbroen i den blinde ende af Kantatevej

• Ny broforbindelse over S-banen som forlængelse af f.eks. Harmonivej

• Ny tunnel under S-banen som forlængelse af f.eks. Romancevej

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

Miljøvurdering af Kantatevejs forlængelse bygger på de erfaringer, vi har gjort os gennem tiderne. Dertil er der udført flere trafiktællinger i Musikkvarteret for at følge trafikudviklingen og bilernes hastigheder.

Papyro-Tex A/S, Skinderskovvej 32 som risikovirksomhed

jf. bilag 4, nr. 6 a

Formål

Siden kommuneplan 2005-2017 er Papyro-Tex A/S på Skinderskovvej 32i Herlev blevet omfattet af Risikobekendtgørelsen. Miljøvurderingsloven siger, ifølge § 4 stk. 2, at kommuneplanen blandt andet skal tage hensyn til faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker), og planlovens § 11a stk. 7 siger, at kommuneplanen skal redegøre for placeringen af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. En virksomhed der er blevet omfattet af den nye risikobekendtgørelse, skal betragtes som nyanlæg, indtil den er blevet udredet som risikovirksomhed.

Papyro-Tex er en godkendelsespligtig virksomhed og er dermed omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 om godkendelse af virksomheder. Virksomheden er omfattet af listepunktet D208 ” Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere ned 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag”

Papyro-Tex A/S skal udarbejde et risikodokument og gennemgå en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Dokumenterne skal blandt andet klarlægge de potentielle risici og omfanget af disse. Virksomheden har først for nylig ændret status, så disse dokumenter foreligger ikke endnu, men er under udarbejdelse. Derfor kan denne rapport kun beskrive den nuværende situation og udpege de lovgivninger som træder i kraft, samt påpege de steder der kræver særlig opmærksomhed i planlægningen. Der er ikke mulighed for at ændre på eksisterende forhold, men på arealer der endnu ikke er bebyggede, skal der tages stilling til, om den påtænkte anvendelse tager hensyn til risikoen for uheld.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Der er planer om at forlænge Krebsdammen, så den går helt op til Ring 4. I forbindelse med en forlængelse af Krebsdammen skal der laves både miljøvurdering og VVM-vurdering, som blandt andet skal inddrage risikoen for uheld.

Miljøforhold i berørte områder

Papyro-Tex A/S ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og meget tæt på Hjortespringkilen, som er en del af de indre grønne kiler i Hovedstadsområdet. De grønne kiler er ifølge fingerplan 2007 forbeholdt friluftsanvendelse og skal friholdes for yderligere bymæssig bebyggelse. Umiddelbart rundt om Papyro-Tex A/S er der ingen bebyggelse, men ubebyggede tilgroede arealer.

Papyro-Tex A/S Fremstiller bløde PVC materialer til medicinindustrien. I den bløde plast anvendes phthalater. Emissionerne fra skorstenen overholder de gældende lovkrav, men det kan ikke udelukkes, at der vil findes koncentrationer af phthalater i jorden omkring virksomheden.

Der har tidligere været klager fra beboere i Tubberupvænge, som er det nærmeste beboelsesområde, om lavfrekvent støj fra lastbiler med nat levering. Problemet er håndteret og virksomheden overholder på nuværende tidspunkt de gældende støjkrav.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Virksomheden har indgivet ansøgning om miljøgodkendelse. Behandling af ansøgningen vil kortlægge alle virksomhedens miljøforhold

Relevante miljøbeskyttelsesmål

Der er ingen relevante miljøbeskyttelsesmål.

Påvirkning og udvikling

I forbindelse med risikobekendtgørelsen fra 2006, blev der vedtaget et 500-meter cirkulære, som pålægger kommunerne at tage hensyn til risikoen for uheld, når der kigges på anvendelsen af arealerne inden for en radius af 500 meter fra en risikovirksomhed. Dette afsnit vil kort beskrive disse områder. Da arbejdet med risikodokumentet og VVM-redegørelsen ikke er afsluttet endnu, kan der på nuværende tidspunkt ikke tages stilling til selve påvirkningen, dens eventuelle udvikling og deraf følgende afværgeforanstaltninger.

Papyro-Tex A/S er beliggende i Hjortespring kilen, og er mod sydvest nabo til en del af kilens grønne arealer, som er fastlagt til offentlige formål. I dette område ligger Hjortespring-Badet med tilhørende faciliteter, og der ligger en enkelt ejendom i landzone som pt. ikke er bebygget.

Umiddelbart syd og nord for virksomheden er der i dag to ubenyttede erhvervsgrunde. Vest og nord for erhvervsområdet er anvendelsen fritidsformål. I den vestlige del ligger golfbanen og mod nord ligger helårsbeboelsen på Skinderskovvej og sommerhusene på Tibbevangen. Mod øst er anvendelsen boligformål, og der ligger er stort boligområde, hvor Tubberupvænge er den bebyggelse, der ligger tættest på.

Umiddelbart øst for Papyro-Tex A/S ligger der et ubebygget område udlagt til beboelse. Det fremtidige risikodokument vil afgøre, om det fortsat skal være muligt at bygge boliger her. Hvis det bliver aktuelt, skal der laves en miljøvurdering af lokalplanen, før der tages stilling til om byggeriet er muligt. Syd for erhvervsområdet er anvendelsen blandet; boliger, erhverv, butikker og andet. I udkanten af 500-meter zonen ligger der endnu et ubebygget område udlagt til beboelse, hvor der skal ses på risikodokument og laves miljøvurdering, før der tages endelig stilling til et givent projekt.

Umiddelbart vest for virksomheden løber den midterste del af Skinderskovvej. Vejen benyttes af beboerne på den nordlige del af Skinderskovvej og til sommerhusene på Tibbevangen. Derudover benyttes den del af Skinderskovvej også som gennemkørsel mellem det nordlige og sydlige Herlev.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Da der er tale om en eksisterende virksomhed, er det ikke relevant at se på afværgeforanstaltninger og overvågning. Når/hvis der udarbejdes mere detaljerede planer, til virksomheden eller området omkring, vil lignende forhold tages med i betragtning.

Alternativer

Da der er tale om en eksisterende virksomhed, er det ikke relevant at se på hverken alternativer eller 0-alternativ. Når/hvis der udarbejdes mere detaljerede planer, til virksomheden eller området omkring, vil der skulle ses på alternativer.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler.

Da der er tale om en eksisterende virksomhed, er der ikke blevet anvendt vurderingsmetoder, og da Papyro-Tex ikke er blevet udredt som risikovirksomhed endnu, foreligger der ingen dokumenter, der kan belyse virksomhedens egentlige påvirkning af miljøet.

Regnvandsforsinkelsens indpasning i arealanvendelsen

jf. bilag 4, nr. 10 g

Formål

Forsinkelse af regnvand, skal foregå bæredygtigt og så vidt muligt forbedre de rekreative interesser i kommunen. Formålet er, at sikre at vandets kredsløb udnyttes og at de nødvendige anlægsarbejder i forbindelse dermed, udnyttes optimalt til at forbedre Herlev Kommunes værdier. Som et bidrag hertil vil Kommuneplanen sikre muligheden for arealanvendelsen.
Eksisterende grønne arealer, samt veje og stier - offentlige såvel som private, skal prioriteres benyttet i forbindelse med nødvendige anlæg til forsinkelse af regnvand.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Der skal sikres opmagasinering af regnvand i afløbssystemet, svarende til, at Herlev Kloak A/S kan overholde det vedtagne serviceniveau overfor kunderne. Dette serviceniveau defineres jf. gældende praksis i Danmark for dimensionering af afløbssystemer.

Belastning fra udledninger af regnvand skal reduceres jævnfør gældende retningslinier i Regionplanen og senere i statens vandplaner.

Miljøforhold i berørte områder

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nogen konkrete projekter med udpegede arealer. Hvert enkelt projekt vil derfor blive særskilt VVM-screenet.
Herlev Kloak A/S’s projekter vil blive prioriteret efter, hvor effekten i forhold til forsinkelse er størst kombineret med, hvor der kan opnås frivillige aftaler med grundejerne.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Afledningsretten for regnvand fra private ejendomme vil fortsat være de oprindelige Landvæsenskommissionskendelser, der ligger til grund for dimensionering af kommunens afløbssystem. Ved nybygning og større ombygninger på privat ejendom, skal regnvand håndteres lokalt og om muligt anvendes med rekreativt formål således, at det afskæres eller forsinkes inden afledning til det offentlige afløbssystem.

Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand i det offentlige afløbssystem, skal så vidt muligt forbedre de rekreative værdier i kommunen. Dette gøres ved f.eks. at anlægge nye regnvandsbassiner som rekreative småsøer eller ved at fraseparere uforurenet regnvand, som særskilt kan tilledes recipient for på den måde at forbedre vandkvaliteten.

Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system, skal det vurderes på hvilken måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn, kan øges. Så vidt muligt, skal vand ved ekstremhændelser ledes til vejarealer og grønne områder, hér under idrætsanlæg.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav til benyttelse og beskyttelse af sundhed, natur og miljø. Nødvendige afværgetiltag og eventuel overvågning vil blive vurderet i hvert enkelt projekt.

Påvirkning og udvikling

Projekterne vil i hvert enkelt tilfælde blive projekteret i dialog med berørte borgere, så det sikres, at projekterne får de tilsigtede kvaliteter om at blive mere attraktive i lokalmiljøet.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav til benyttelse og beskyttelse af sundhed, natur og miljø. Nødvendige afværgetiltag og eventuel overvågning vil blive vurderet i hvert enkelt projekt.

Alternativer

Under alle omstændigheder skal der etableres forsinkelse af regnvand. Alternativer er at etablere bassinvolumen ved at omlægge ledninger til større volumen eller anlægge underjordiske betonbassiner. Disse løsninger bidrager ikke til rekreative værdier.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

Emnet er meget overordnet beskrevet i planen, og forventes implementeret i førstkommende revision af spildevandsplan som er under udarbejdelse. Der mangler konkret erfaring med emnet i Herlev kommune. Løbende erfaringsopsamling vil ske de kommende år.

Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3

jf. bilag 4, nr. 10 h

Formål

Forbindelsen er en intention i kommuneplanen i forbindelse med de 10 beliggenhedskommuner langs med Ring 3. Intentionen er at forbinde DTU i nord til Køge Bugt Strandpark i syd i et regionalt system. I Herlev er forbindelsen væsentlig for at intensivere udnyttelsen af tre særligt udpegede områder, jf. næste afsnit. Der er skitseret en letbane eller bus i et selvstændigt tracé i midterrabatten eller i siderne af ringvejen.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Forbindelsen er knyttet til et dialogprojekt omkring Fingerplan 2007, som forudsætning for nye stationsnære udbygningsrettigheder til kommuneplanen. Der tænkes placeret stoppesteder ved Herlev Hospital, Herlev Bygade, Herlev Station og Mileparken. Der er overvejelser om en metrolinje til Herlev Hospital. Hospitalsplanen udvider Herlev Hospital væsentligt. Der findes en politisk vision om en neddrosling af Herlev Hovedgade til spor omkring krydset ved Ring 3.

Miljøforhold i berørte områder

Ring 3 er en 4-sporet såkaldt facadeløs vej med beplantning i midter- og siderabatter. De nærliggende områder med etage- og énfamilieboliger er overvejende beskyttet med støjskærme. Her ligger desuden erhvervsbebyggelse og kolonihaver. Herlevs bevaringsværdige boligbebyggelser fra midten af det 20. århundrede, samt Herlev Bymidte og – bycenter er placeret omkring vejen. By- og parkområder afskæres af vejen. 

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Trafikken i Ring korridoren sker for 4 % vedkommende med kollektive forbindelser. Den individuelle transport sker overvejende i bil. Støj- og partikelemissioner fra biltrafikken er det overvejende miljøproblem. Kapacitet og sikkerhed er andre trafikale forhold/problemer.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

Forbindelsen vil med en kapacitet på op til 100.000 daglige brugere kunne opnå en markedsandel på omkring 30 % af transporten i korridoren. Realistiske reduktionsmål er 40-50 % for partikler og væsentlige støjreduktioner.

Bymiljøets visuelle sammenhæng og tilgængelighed er afgørende for, om forbindelsen vil få passagerer, idet de væsentligste udbygningsmuligheder med boliger og arbejdspladser skal ligge umiddelbart ved stoppesteder. Et løft i bykvaliteten er væsentlig for Herlevborgerne.

Påvirkning og udvikling

En forbindelse i selvstændigt tracé kan opdele byen yderligere. Jo større rejsehastighed, jo større afsondring fra bymiljøet. Disse forhold kan imidlertid udvikles.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Letbaner og busser kan støjdæmpes væsentligt. Tracéets indvirkning på bymiljøet kan tilpasses i en kombination af design og rejsehastighed, eller ved nedgravninger af forbindelsen eller opførelse af stibroer. Overvågning beskrives ikke på nuværende tidspunkt og vil blive aktiveret i forbindelse med en senere planproces omkring VVM.

Alternativer

Alternativet til en højklasset forbindelse er fortsat bilforsyning af udbygningsområderne, som følgelig ikke kan udvikles tilsvarende.

Når og hvis forbindelsen bliver en realitet, vil projektet blive underlagt en VVM-vurdering med tilhørende tillæg til kommuneplanen. I forbindelse med plantillægget vil 0-alternativet og eventuelle andre alternativer blive vurderet.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

Forbindelsen er på dette overordnede niveau underlagt en samfundsøkonomisk beregning, herunder skitsemæssige vurderinger af det visuelle udtryk og tilgængelighed af anlæg til forbindelsen. De visuelle effekter er mangelfuldt vægtet i forhold til den økonomiske udvikling. Dertil mangler trafiktællinger og støjmålinger før og efter anlæggets etablering.

Screenings temaer

Kulturakse

Formål

Der arbejdes på at skabe en kulturel forbindelse mellem byens to store byudviklingsområder Herlev Hospital og Erhvervsområdet ved Marielundvej. Målet er at forbinde byen på tværs af- og langs med kulturaksen, at integrere hospitalet i byen og at styrke kulturen i Herlev som en del af byens bærende identitet.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Kulturaksen strækker sig fra hospitalet i nord til erhvervsområdet i syd (udmunder i Hørkær). Det er aksens hovedformål at binde hospitalet og den østlige del af erhvervsområdet til bymidten, således at byen bindes bedre sammen. Aksen er beskrevet i planstrategien og vil indgå i den kommende kommuneplan. Den vil få betydning for fremtidig byomdannelse langs med aksen og vil derfor få betydning for lokalplaner langs med denne. En række sektorplaner vil også blive berørt: Særligt spildevandsplanen, idet kulturaksen tænkes tilført vand, som løber fra nord mod syd fra regnvandsbassiner på hospitalets grund. Der er desuden bevilliget midler til at illuminere aksen og den er samtidig en del af overvejelserne omkring mere motion i Herlev, hvor forskellige aktiviteter langs med aksen ville kunne bidrage til mottoet ”Herlev en by i bevægelse”. Desuden ville der kunne udstilles skulpturer og lignende i nicher langs med aksen.

Miljøforhold i berørte områder

Herlev Hospital har store planer om udvidelse af eksisterende faciliteter, hvilket vil give en øget mængde overfladevand, som skal håndteres. Det er derfor nærliggende at udnytte vandet fra hospitalet til at markere kulturaksen i form af vandkanaler, springvand etc.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Kulturaksen skal bedre det sociale miljø dvs. kvaliteten af byens faciliteter og deres sammenhænge. I dag ligger Hospitalet afskåret fra bymidten, idet det udelukkende orienterer sig ud til Ring 3og dermed ikke opleves som en del af byen. I forbindelse med en udbygning af hospitalet skal Kulturaksen sikre en forbindelse til den Blå Sti, en forbindelse, der i dag består af stier trådt af besøgende til hospitalet.

Bymidten er afhængig af at kunne tiltrække mennesker. Det er i dag et problem, at flere af de faciliteter, der ligger ud til aksen ikke åbner sig ud mod denne. Facaderne er lukkede, hvilket IKKE bevirker et attraktivt bymiljø.
Forbindelsen fra erhvervskvarteret er ikke optimal, der mangler en bro over banelegemet og der tegner sig i området ikke klare stiforløb. Ved Bangs Torv har tunnellen under Herlev Hovedgade i mange år været genstand for kritik, idet den ikke bidrager positivt til bymiljøet.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

I området syd for banelegemet ved Hørkær er der opstået mindre søer, som evt. skal omfattes af §beskyttelse – dette vil dog ikke være hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen af grunden, som den i dag fremgår af lokalplanen. 

Påvirkning og udvikling

Kulturaksen skal bedre sammenhænge i byen. Sammenhængen mellem Hospitalet, Bymidten og Erhvervsområdet. Og sammenhængen mellem eksisterende faciliteter langs med aksen. Dette skal gøre Herlev til et mere attraktivt sted for både handlende, besøgende og butikker. Det skal starte en udvikling, hvor bymiljøet bedres, således at livet langs med aksen kan bestå i både leg, motion, rekreation, indkøb og ikke mindst kulturfaciliteter.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Da kulturaksen er et positivt miljøproblem, består afværgeforanstaltninger og overvågning i at sikre kulturaksens fremme gennem tegninger, der kan koordinere de mange tiltag på området således, at der i forbindelse med realiseringen af aksen opstår en synergieffekt mellem de forskellige forvaltningers tiltag.

Alternativer

Gennemføres Kulturaksen ikke vil forbindelsen mellem hospital, bymidte og erhvervsområde forblive uformidlet. I dag er der dårlig sammenhæng mellem de mange faciliteter, som Herlev tilbyder, hvilket vil forblive uden en sammenbindende akse.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

Der er udarbejdet en detailhandels analyse for Herlev Kommune som helhed, der peger på, at en bedring af bymiljøet vil øge omsætningspotentialet i bymidten, og at der allerede i dag kan etableres flere butikker i Bymidten. Vi ved med andre ord, at bymiljøet skal bedres, men ikke om Kulturaksen kan opfylde dette formål.

Grønne veje

Formål

Som et led i at skabe synergi mellem Hovedgaden og Bymidten, ønsker Kommunen at forskønne byens rum ved at sikre et tracé til plantning af vejtræer langs Herlev Hovedgade.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Herlev Kommunes ønske om grønne veje udmøntes bl.a i lokalplan 53 for Erhvervsområdet ved Marielundvej. Lokalplanen grænser op til sydsiden af Herlev Hovedgade på ca. 1/3 af strækningen. Lokalplan 53 fastlægger plantning af en række egetræer langs ejendomsskel mod Herlev Hovedgade.

I Tillæg til hastighedsplan 2006-2012 er målsætningen for de nye store kommuneveje Klausdalsbrovej, Ring og Herlev Hovedgade, at fremkommeligheden ikke forringes, at udviklingen af trafikdræbte og tilskadekomne skal reduceres med 40 % og at de bløde trafikanter oplever forbedringer. Særligt for Herlev Hovedgade er der fokus på strækningen gennem bymidten, mellem Stationsalléen og Herlev Bygade, hvor der sker mange uheld. Her angiver Hastighedsplanen forslag til nedsættelse af hastigheden til 60 km/t.

Et samspil mellem en hastighedsnedsættelse og plantning af flere træer vil give en positiv kumulativ effekt af de bløde trafikanters oplevelse af byrummet som mere trygt og rart at færdes i, på langs og på tværs.

En strategi for Herlev Kommunes grønne områder er under udarbejdelse. Strategien vil pege på, hvilke af Herlevs veje som har potentiale til at fastholde og udvikle nye træplantninger i målet mod et grønt Herlev. Strategien vil redegøre for de indsatsområder, der kan blive prioriteret i de næste år bl.a for indfaldsvejene.

Miljøforhold i berørte områder

Vejstrækningen ligger i tæt bebygget område. Der vurderes således ikke at være tilstødende områder, der kan påvirkes miljømæssigt af ændringerne på Herlev Hovedgade.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Herlev Hovedgade, der er indfaldsvej til Herlev, er med sine 4 spor, en hastighedsgrænse på 70 km/t og årsdøgnstrafik og hverdagstrafik på 20-30.000 en væsentlig barriere gennem Herlev By. Særligt etablerer den et markant skel i oplevelsen af bymidten mellem Herlev Bygade og Stationsalleen, hvor der foregår meget færdsel på tværs på baggrund af de mange byfunktioner.

Herlev Hovedgades facader har et meget varieret udtryk fra parcelhusområder over karrébebyggelser til større erhvervsbygninger og butikscentre. Der mangler identitet og struktur for hele strækningen, som kan tilføre både gående, cyklende, kørende og lokale beboere tryghedsfornemmelse og oplevelsesværdi. Der er få strækninger med spredte vejtræer, hvoraf kun få veltrives. Mistrivslen skyldes stressfaktorer fra det nære vejmiljø, som begrænset plads til rodnet, jordkomprimering, vejsalt, vandmangel og forurening. I dag præges byrummet således af fysisk og visuel larm, trafikkaos, utryghed og overvejende mistrivsel træplantninger.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

Der er ingen relevante miljøbeskyttelsesmål.

Påvirkning og udvikling

Træer i byen har, hvis der er mange nok, en stor strukturerende, klimatisk, arkitektonisk og naturmæssig effekt. Træer skaber liv og farver i byrummet og visualiserer årstidernes skiften, de forbedrer mikroklimaet for mennesker og dyr ved at give skygge og læ, de kan danne rum for ophold og være pejlemærker og ledelinier for trafikken.

For at øge succeskriterierne for fremtidige vejplantninger på Herlev Hovedgade er det nødvendigt at indtænke vejens sidearealer, dvs. arealer der er beliggende mellem vejskel og byggelinie. De arealer der er til rådighed på det offentligt ejede vejareal, er ikke tilstrækkelige, hverken i tilstand eller omfang til at give tilstrækkeligt gode levevilkår for det omfang af træer der er nødvendigt for den ønskede effekt på Herlev Hovedgade.

En forudsætning for en målrettet indsats vil være at udarbejde en rammelokalplan, der sikrer et tracé bag vejskel, hvor der kan plantes træer, der gives vilkår, så de kan være med til at tegne et grønnere og frodige byrum for fremtidens borgere. Det kan i den forbindelse overvejes, om en sådan plan også skal forpligte til selve etablering af træerne. En rammelokalplan vil også kunne indeholde retningslinier for skiltning, byggelinier, pladsdannelser mv. der sammen vil give en væsentlig effekt på byrummet mod træplantning alene.

En nøjere planlægning af tiltagene til- og effekten af en flottere og grønnere Herlev Hovedgade skal ske gennem helhedsorienteret planlægning af byrumsforskønnelse og trafikale forhold.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Det vurderes at plantning af vejtræer ikke påvirker miljøet på en sådan måde, at det kræver overvågning. Det kan dog vise sig hensigtsmæssigt at overvåge selve træerne efter etablering, for at sikre at de udvikler sig succesfuldt og at planen får den tilsigtede virkning.

I forbindelse med planlægning og udarbejdelse af projekt skal der tages højde for trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved vejplantning. Dette for ikke at risikere en negativ påvirkning af uheldsstatistikken f.eks. ved påkørsler af vejtræer eller at vejtræer skaber dårlige oversigtsforhold.

Alternativer

Det anses ikke for relevant at tale om alternativer til at plante vejtræer, derfor vil der kun blive set på 0- alternativet.

0-alternativet vil med tiden resultere i en forværring af miljøforholdene langs Herlev Hovedgade. De eksisterende vejtræer, der har begrænsede vækstvilkår vil med tiden dø og området vil blive endnu mere strukturløst og beskæmmende. Samtidig vil den stadigt stigende trafikmængde øge støjbelastningen og forureningen i området.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af almen faglig viden, der gennem tiden er underbygget af rapporter og videnblade fra bl.a. Skov og Landskab, Life. samt publikation fra Vejdirektoratet ’Smukke veje, ABC i vejarkitektur’.

Økologiske forbindelser

Formål

I forbindelse med indarbejdelsen af naturbeskyttelsesinteresserne i kommuneplanen skal kommunen, ifølge Miljøministeriets Vejledning om Kommuneplanlægning, udpege og planlægge et naturnetværk af sammenhængende natur med økologiske forbindelser. Den sammenhængende natur skal imødegå fragmentering og opsplitning af artsbestande og forbedre arternes spredningsmuligheder. Naturnetværket er sammenhængende over kommunegrænsen.

Forbindelser med andre planer eller programmer

Naturnetværket skal ses i sammenhæng med kommuneplanens øvrige varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne. I kommuneplanen er det bl.a. et mål at sikre og fremme biologisk mangfoldighed og naturkvalitet.
Naturnetværkets kerneområder er sammenfaldende med fredede områder samt en del § 3-beskyttede søer, moser og enge, som er beskyttet via Naturbeskyttelsesloven.

Naturnetværkets primære økologiske forbindelse fra Smør- og Fedtmosen mod vest er sammenfaldende med kommuneplanens udpegede naturbeskyttelsesområde. Området er ligeledes sammenfaldende med Hjortespringkilen i Fingerplan 2007, som er udlagt til grønt rekreativt område beskyttet mod yderligere bebyggelse. Naturnetværkets øvrige økologiske forbindelser følger bl.a. kommunens offentlige vandløb i kommunegrænserne. Vandløbenes miljøtilstand er i kommuneplanen specifikt målsat, og vandløbenes administrationsgrundlag er fastlagt i vandløbsregulativer.

Der er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i flere områder med grundvandsinteresser, som ligger indenfor naturnetværket. I indsatsplanerne reguleres bl.a. pesticidbrug og spildevandshåndtering.

Andet:

• Ved Krebsdammen er der planer om at omlægge vejens tilslutning til Ring 4. Omlægningen vil gennemskære en skovbevoksning samt gå tæt på to vådområder. Omlægningen kan få indflydelse den økologiske forbindelse i Hjortespringkilen.
  

• Ved Skinderskovvej er et bebygget område i det åbne land i Spildevandsplanen planlagt kloakeret. Kloakering kan få positiv indflydelse på vandmiljøet i flere nærliggende vådområder og dermed både på området som kerneområde og økologisk forbindelse.

• Ved Skinderskovvej er et ubebygget område udenfor men i økologisk sammenhæng med Hjortespringkilen planlagt til bebyggelse. Bebyggelse kan få indflydelse på kilens naturnetværk.

Miljøforhold i berørte områder

Da emnet omhandler hele kommunens areal, er der ikke umiddelbart grund til at se på miljøforhold i berørte områder.

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Naturnetværkets større kerneområder, dvs. de fredede områder Smør- og Fedtmosen samt Sømosen, rummer betydelige naturværdier. Naturværdierne er bl.a. beskrevet i fredningernes plejeplaner.

De mindre § 3-områder og skovbevoksningers naturværdier er varierende afhængigt af deres miljøpåvirkning samt pleje og afstand i forhold til andre kerneområder. § 3-områdernes tilstand og artssammensætning er kortlagt i en tilstandsundersøgelse fra 2008.

I kerneområderne findes flere fredede, rød- og gullistede samt enkelte strengt beskyttede habitatarter.

De økologiske forbindelsers tilstand er blandet. Den primære forbindelse i Hjortespringkilen består af en mosaik af bevoksninger, vandhuller, dyrkede arealer, golfbane, bebyggelser, m.m. Forbindelsen er nogle steder velfungerende bl.a. pga. den korte afstand mellem kerneområder og andre småbiotoper. Andre steder er forbindelsen mindre velfungerende, bl.a. på grund af bebyggelser, især ved Skinderskovvejkvarteret og ved Valnæsvej. Ved Ring 4 er forbindelsen helt skåret over, men også Krebsdammen/Skinderskovvej udgør en barriere.

De øvrige økologiske forbindelser langs vandløbene består nogle steder af grønne områder og bevoksninger, mens de andre steder er indsnævret til kun at omfatte selve vandløbene. Forbindelserne er mange steder helt skåret over af veje.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

For de fredede områder indeholder fredningsbestemmelser og plejeplaner formål og konkrete mål. En sø i Smørmosen er i Regionplan 2005 målsat som biologisk interesseområde med specifikke målsætninger for miljøtilstanden. De øvrige § 3-søer er alle generelt målsat med krav om en karakteristisk flora og fauna.

De offentlige vandløbs miljøtilstand er i kommuneplanen specifikt målsat.

I områder af Hjortespringkilen samt langs Kagsåen og Sømose Å er der grundvandsbeskyttelsesinteresser med målsætninger for drikkevandskvalitet.

Påvirkning og udvikling

Naturnetværket forventes at få en væsentlig positiv påvirkning af Herlevs natur.

Med naturværket skabes et grundlag for sikring og forbedring af naturinteresserne i planlægning, sagsbehandling, naturforvaltning og pleje. De økologiske forbindelser sikres mod yderligere forringelse, og der skabes et grundlag for løbende forbedringer af forbindelserne. For kerneområderne skabes et grundlag for prioritering af naturforvaltning og pleje.

Kommunens naturværdier forventes med netværket i første omgang sikret og på sigt forbedret. De enkelte arter kan afhængigt af prioritering af forbindelser og kerneområders karakterer sikres stærkere bestande og bedre spredningsmuligheder. Resultatet forventes på sigt at blive en mere robust og artsdivers natur.

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Der er i første omgang tale om at sikre og opretholde de eksisterende naturstrukturer uden afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger etableres ved nyetableringer af anlæg, der kan forringe de økologiske forbindelser.

Der er ikke planlagt systematisk og specifik overvågning af naturnetværket. Den løbende naturoverv, af fredede områder og § 3-områder, vil udgøre overvågning. Forvaltning af de særligt beskyttede habitatarter, fredede arter, samt rød- og gullistede arter vil ligeledes indgå som overvågning. Overvågningen vil danne grundlag for vurdering og planlægning af plejebehov for kerneområder og forbedring af økologiske forbindelser.

Naturnetværket og retningslinjerne herfor vil indgå i den løbende planlægning, natursagbehandling, naturforvaltning og naturpleje. De økologiske forbindelser vil løbende blive søgt forbedret efterhånden som muligheder og projekter opstår.

Alternativer

Da naturnetværk er et krav til kommuneplanen, anses det ikke for relevant at se på alternativer.

Vurderingsmetoder, kilder og mangler

Naturnetværket er baseret på eksisterende viden fra Regionplan 2005, vejledninger fra By- og Landskabsstyrelsen samt tilgængelig eksisterende viden om kommunens natur fra naturforvaltning, sagsbehandling og overvågning.

Der er ikke foretaget prioritering af specifikke arters behov for kerneområder og forbindelser.
 

Ikke teknisk resumé

Herlev Hospital

Udvidelsen af Herlev Hospital er en landspolitisk beslutning. Hospitalet forventer at udvide deres kapacitet med 60% svarende til ca. 140.000 m2. I forbindelse med udbygningen skal der etableres flere p-pladser, planlægges for mere trafik og der skal laves en helikopterlandeplads. Udbygningen af hospitalet forventes at have en væsentlig positiv indflydelse for befolkningen, menneskers sundhed (større kapacitet - større mulighed for kvalificeret hjælp, og hjælp generelt) og materielle goder. Omvendt forventes der også en væsentlig negativ påvirkning af befolkningen (skyggegener), menneskers sundhed (støj og emissioner), luft, og arkitektoniske forhold.

Kantatevejs forlængelse

Der har før været tale om at åbne og forlænge Kantatevej, så Musikkvarteret får en bedre tilknytning til stationen og bymidten. Der er på nuværende tidspunkt to mulige projektløsninger. Der er flere forhold, der skal tages i betragtning, inden en endelig beslutning kan tages; stadig gennemkørende trafik fra Rødovre til Ring 3, trafikale adgangsforhold til henholdsvis stationen og bymidten, en ny linjeføring af bus nr. 12og ønsket om et roligt og sikkert beboelseskvarter. Afhængig af hvilke trafikale løsninger der vælges, vil en forlængelse og åbning af Kantatevej kunne få enten væsentlig positiv eller positiv/neutral indflydelse på befolkningen, menneskers sundhed og materielle goder.

Papyro-Tex A/S

Som noget nyt skal man i kommuneplanen redegøre for virksomheder med beliggenhedskrav, herunder risikovirksomheder. Da Papyro-Tex A/S først for nylig er blevet omfattet risikobekendtgørelsen, er den en nyhed i kommuneplanen og skal derfor miljøvurderes, selvom det er en eksisterende virksomhed. Papyro-Tex A/S skal have udarbejdet et risikodokument og gennemgå en VVM-vurdering. Da disse dokumenter er under udarbejdelse, kan der ikke endnu siges noget om virksomhedens indvirkning på miljøet, og om de beliggenhedskrav virksomheden vil blive pålagt.

Regnvandsforsinkelsens indpasning i arealanvendelsen

På grund af de sidste års ekstreme regnskyl, er forsinkelse af regnvand blevet et tema i kommuneplanen. Da det er et nyt fænomen, vil der blive overvejet forskellige muligheder for regnvandsforsinkelse. Der vil blive udvidet eller nyetableret regnvandsbassiner, og der vil blandt andet blive arbejdet på muligheden af at forsinke regnvandet på større veje. Et gennemgående træk for de forskellige muligheder er, at de skal indgå rekreativt i byens rum. Det forventes, at forsinkelse af regnvand kan etableres uden væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Til gengæld forventes der væsentlige positive indvirkninger på befolkningen, menneskers sundhed, vand, materielle goder og kulturarv.

Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3

En letbane langs med Ring 3 vil kunne forbedre Herlev Kommunes muligheder for både bosætning og erhverv. Også de unge vil kunne nyde godt af en letbane, det vil blandt andet blive nemmere at blive boende i Herlev og studere på f.eks.. DTU. De mulige ulemper ved en letbane kan være hastigheden, udseendet og risikoen for at letbanen forstærker oplevelsen af Ring som en barriere i byen. Hvis letbanen langs Ring realiseres, så forventes den at få væsentlig positiv indflydelse på befolkningen (tilgængelighed og mobilitet i større skala), klimatiske faktorer og materielle goder. Omvendt er der, alt afhængig af projektets endelige udformning, også risiko for at letbanen får væsentlig negativ indvirkning på befolkningen (tilgængelighed i nærområdet), landskabet og de arkitektoniske forhold.

Kulturakse

Intentionerne med kulturaksen er skabe mere sammenhæng i byen, mere liv og større integration mellem såvel mennesker som institutioner og bydele. Kulturen i bred forstand bruges som løftestang til at styrke bymidten og gøre den til en attraktion for byens borgere og brugere. Hvis det lykkes at levendegøre kulturaksen og gøre den til et identitetsskabende fænomen i Herlev Kommune, så vil den kunne få væsentlig positiv indflydelse på befolkning, menneskers sundhed, kulturarv og de arkitektoniske forhold.

Grønne veje

Ved at gøre planlægningen af de grønne veje til en del af kommuneplanen, ønsker Herlev Kommune at sikre muligheden for at forbedre byens rum via plantning af nye vejtræer. Vejtræer på udvalgte vejstrækninger kan, i synergi med andre kommunale intentioner, forbedre oplevelsen af byens rum både visuelt sundhedsmæssigt og klimatisk. Set i en større sammenhæng forventes det at flere grønne veje, vil kunne få en væsentlig positiv indvirkning på befolkning, luft, klimatiske faktorer, kulturarv og arkitektoniske forhold.

Biologiske forbindelser

Med kommuneplanen indføres planlægning et sammenhængende naturnetværk. Netværket omfatter biologiske kerneområder og økologiske forbindelser mellem kerneområderne. Netværket har forbindelse til nabokommunernes naturnetværk. Netværket skal sikre mere sammenhæng i naturen, gøre artsbestande mere robuste samt forbedre spredningsmulighederne for eksisterende og nye arter. Det forventes, at naturnetværket vil få en væsenligt positiv indflydelse på flora og fauna samt befolkningens tilgængelighed til- og oplevelse af landskabet.