9. Natur, parker og byrum

• 9.1 Mål
• 9.2 Naturbeskyttelse
• Beskyttet natur
• Landskab og geologi
• Biologisk mangfoldighed
• Naturnetværk
• Naturadgang
• Skovrejsning
• Lavbundsarealer
• Jordbrug
• 9.3 Parker og byrum
• Parker og bebyggelse
• Byrum
• Grønne forbindelser
• Friarealer ved skoler og idrætsanlæg
• Grøn kile ved Sømose Å
• Retningslinjer for natur, parker og byrum
• Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

9.1 Mål

Herlev Kommune vil beskytte og fremme kommunens naturværdier, det naturlige dyre- og plantelivs udviklingsmuligheder og landskabelige og naturformidlingsmæssige værdier. Borgernes adgang til naturen og muligheder for friluftsliv skal søges fremmet.

Herlev skal være en blå og grøn by med let adgang til smukke og tidssvarende grønne arealer, der imødekommer en bred vifte af rekreative behov. På grund af tidsperspektiverne skal grønne elementer betragtes som varige goder. De grønne anlæg danner således en selvstændig og bevaringsværdig ramme for kommunens øvrige politikområder.

Sundhedsområdets fokus er, at byens arealer skal være attraktive, for at flere kan anvende dem. Bæredygtighedsbegrebet indebærer, at arealer skal give tryghed og gode opholdsmuligheder. Arealerne skal udvikles til fleksible rum til bl.a. håndtering af regnvand med variation, oplevelser og muligheder, der inspirerer til bevægelse, udeliv og socialt samvær.

9.2 Naturbeskyttelse

Hjortespringkilen er et større sammenhængende landskabsområde, som strækker sig fra Ledøje og Værløse gennem Herlev til Utterslev Mose. Dele af kilen er i Herlev ejet af kommunen. Også i byen findes grønne arealer og søer med et naturindhold, som beskyttes.

Hjortespringkilen - et naturbeskyttet område.

Beskyttet natur

Herlevs naturværdier findes især tilknyttet Hjortespringkilens mosaik af småsøer, moser, skovbevoksninger og uplejede områder. Hjortespringkilen er en del af hovedstadens rekreative grønne kilestruktur og udgør overordnede naturnetværk med økologiske forbindelser til Sjællands øvrige natur, senest fastlagt ved landsplandirektivet Fingerplan 2007. Hjortespringkilen er udpeget som naturbeskyttelsesområde, se retningslinjekort 9.2.1.

Der knytter sig særlige naturbeskyttelsesinteresser til lokaliteter og områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 eller er naturfredede. Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter alle søer, moser, enge, overdrev over en vis størrelse samt udpegede vandløb mod tilstandsændrende indgreb. Naturfredede områder er beskyttet ved fredningsbestemmelser og plejes i henhold til plejeplaner. Disse arealer fremgår af retningslinjekort 9.2.1.

Sø i Hjortespringkilen, som er udpeget som §3 område.

Landskab og geologi

Landskabelige værdier er særligt egnskarakteristiske landskaber, som kan bestå af bakker, skove, søer, landbebyggelser, hegn, vandløb, moser, søer, enge, m.m. Værdifulde landskaber skal bevares, så der er mulighed for at opleve smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Landskabelige bevaringsværdier er sårbare overfor ændringer i landskabsbilledet som følge af bebyggelser, tekniske anlæg, skilte, belysning, skovplantning, m.v. I Herlev er området med Smør- og Fedtmosen og Kildegårdens dyrkede marker udpeget som bevaringsværdigt landskab, se retningslinjekort 9.2.2.

Geologiske bevaringsværdier omfatter markante landskabsdannelser og terrænformer, som viser den geologiske historie fra istiden og til i dag. Dette er både større sammenhængende lokaliteter og enkeltlokaliteter, såsom tunneldale, istidsdannelser, m.m.. Det er vigtigt at undgå visuelle sløringer af disse landskaber med terrænreguleringer, tekniske anlæg, beplantning og lignende. Der er ikke specifikt udpeget geologiske bevaringsværdier i Herlev, men Hjortespringtunneldalen med dødishuller og mosernes tørvegrave udgør dog geologiske landskaber og elementer af værdi. Disse lokaliteter er omfattet af naturbeskyttelsesloven og angives på retningslinjekort 9.2.1.

Smør/Fedtmosen er en del af det bevaringsværdige geologiske landskab.

Biologisk mangfoldighed

Det er et mål for Herlev Kommune at sikre en varieret natur med biologisk mangfoldighed. Ved biologisk mangfoldighed forstås en variation og rigdom af økosystemer, naturtyper, naturområder og levesteder for arter af planter, dyr og mikroorganismer m.v., samt genetisk variation inden for de enkelte arter. Biologisk mangfoldighed skal bl.a. fremmes gennem kommunens naturarbejde.

Herlev Kommune vil sikre og fremme naturkvalitet. Ved naturkvalitet forstås et økosystems vildhed, kontinuitet, oprindelighed, autenticitet og specialisering. Naturkvalitet skal være en integreret del af kommunens naturarbejde. Naturkvalitetsplanlægning ligger til grund for prioritering af kommunens naturforvaltningsindsats. Biologisk mangfoldighed skal ses i sammenhæng med naturkvalitet.

En række dyre- og plantearter er nationalt fredede eller strengt beskyttede på grund markant tilbagegang eller trussel om helt at forsvinde. Flere af disse arter findes i Herlev Kommune. Det er en forpligtigelse at passe på disse arter, og kommunen søger i naturarbejdet at fremme deres vokse- og leveområder. Biologisk mangfoldighed og naturkvalitet forudsætter naturligt hjemmehørende dyre- og plantearter. Herlev Kommune søger generelt at fremme hjemmehørende planter og træer. I den bynære natur vægtes dog også rekreative interesser.

Stor vandsalamander som er en af de beskyttede
dyrearter i Hjortespringkilen.

Invasive arter er en trussel mod biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, da de fortrænger hjemmehørende arter og ikke er indpasset i de naturlige økosystemer. Herlev Kommune arbejder for at begrænse de mest aggressive invasive arter, og overvåger og bekæmper bl.a. kæmpebjørneklo.

Naturnetværk

Tilbagegangen for mange dyr og planter i den danske natur i gennem de sidste årtier kan bl.a. tilskrives, at bestandene er blevet isoleret i forhold til hinanden. Sikring af et sammenhængende naturnetværk af leveområder og økologiske forbindelser mellem leveområder er en af måderne, hvorpå man kan sikre et alsidigt dyre- og planteliv og beskytte truede arter. Det er derfor væsentligt at fastholde eksisterende økologiske forbindelser og gennem planlægningen udpege nye. Forbedring af spredningsmuligheder og fri bevægelighed kan bl.a. tage udgangspunkt i særligt beskyttede arters specifikke behov. Skader fra reduktion og barrierer i økologiske forbindelser kan ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger som faunapassager og erstatningsbiotoper. Naturområder og økologiske forbindelser går på tværs af kommunegrænser og bør koordineres med omkringliggende kommuner.

Herlev Kommune arbejder med et naturnetværk bestående af Hjortespringkilen med økologiske forbindelser til omkringliggende naturområder. Se retningslinjekort 9.2.1. Forbindelserne omfatter mange steder biologiske leveområder eller kerneområder med et reelt naturindhold. Biologiske kerneområder defineres som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, naturfredninger eller skovbevoksninger. Hvor forbindelserne har et begrænset naturindhold, er deres værdi bl.a. at reservere mulighed for fremtidig naturopretning. Selve Hjortespringkilen er flere steder indsnævret pga. bebyggelser og veje, bl.a. ved Skinderskovvejkvarteret og ved Valnæsvej. Det er her særligt vigtigt at undgå forringelser i kilens sammenhæng og om muligt forbedre sammenhængen.

Områder, hvor der er potentiale for at skabe værdifulde levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv, bør udpeges med henblik på eventuel udvikling til natur. Potentialet kan være for at skabe større sammenhængende naturområder eller etablere eller forbedre økologiske forbindelser. Potentialet kan også være for at skabe muligheder for naturoplevelser og friluftsliv.

Naturadgang

Gode adgangsmuligheder til naturen er essentielt for muligheder for naturoplevelser og friluftsliv samt for formidling og forståelse af naturen. Det skal tilstræbes i videst mulig omfang at sikre borgerne gode adgangsmuligheder til naturen og grønne områder. Adgang må dog ikke ske på bekostning af sårbar og særlig beskyttelseskrævende natur.

Herlev Kommune vil optimere samspillet mellem beskyttelse og rekreativ anvendelse af naturen. Plejen af natur og grønne områder tager mange steder udgangspunkt i det nære samspil mellem natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev. En sammenfattende udviklingsplan for Hjortespringkilen er under udarbejdelse. Natur og grønne områder søges indtænkt ved etablering af bebyggelse og tekniske anlæg og bortledning af overfladevand.

Borgernes kendskab til, interesse for og brug af den lokale natur og grønne områder skal søges styrket bl.a. gennem formidling af den lokale natur. Herlev Kommune vil i naturarbejdet søge at engagere og give medansvar for den nære natur gennem involvering og formidling. Det sker bl.a. omkring Kildegårdens naturvejledning og støttepunktet Træbanken ved Gråpilevej.

Adgang til naturen og Hjortespringkilen via klippede græsstier -
her ved Kildegården.

Skovrejsning

Skovrejsning tjener bl.a. formål om fremme af biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, beskyttelse af drikkevandsressourcer og fremme af borgernes muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Der findes en række mindre skovarealer i Herlev Kommune. Områder, der rummer væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for skovrejsning. Arealer for uønsket skovrejsning i Herlev Kommune er vist på retningslinjekort 9.2.2.

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi, for reduktion af næringsstofbelastning til vandmiljøet og for sænkning af CO2-udledning fra iltning af tørlagte organiske jorder. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser og søer, som i vidt omfang er blevet opdyrket landbrugsmæssigt. Hensigten med udpegning af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare og for gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturtyper.

Det er blandt andet vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor. En del af de udyrkede lavbundsarealer er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Lavbundsarealerne er udpeget på retningslinjekort 9.2.2 på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. Naturmæssigt højest prioriteret er de lavbundsarealer, der ligger inden for naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser.

Eksempel på lavbundsareal.

Jordbrug

Ved jordbrugsmæssige interesser forstås interesser, der er knyttet til udøvelse af landbrugs- og skovbrugsmæssige interesser. I Herlev Kommune er de jordbrugsmæssige interesser begrænsede, og de tilbageværende produktionsarealer er overvejende hobbyprægede, bl.a. med en del hestehold. Arealplanlægningen skal tage hensyn til potentielle interessekonflikter mellem jordbrugsmæssige interesser og ny miljøfølsom arealanvendelse.

9.3 Parker og byrum

De øvrige grønne arealer omfatter parker, byrum som torve eller pladser og veje, og indre rum som stier, skolegårde, idrætsarealer, friarealer til offentlige institutioner, nyttehaver og friarealer i boligbyggelser. Arealerne varetager såvel formaliserede aktiviteter som fx trafik og undervisning som det uformelle dagligliv til mødesteder for Herlevs borgere. De indeholder en række grønne elementer som træer, anden beplantning, belægninger og byinventar. Dertil skal vi indtænke byens regnvand som blå elementer, der giver kvalitet til byen. Arealerne har stor betydning for opfattelsen af Herlev, og særlige arealer udpeges som politikområde for grønne værdier, se retningslinjekort 9.3.

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Parker og bebyggelse

De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, området ved Sømosen, Hospitalsparken, og parken ved Gammelgaard. Derudover er der Kirkegrunden, Kagsmosen, parken ved Hanevangen og Lidsømosen. På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder til byudvikling. Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog med undtagelse af Gammelgaard, hvor der skal være mulighed for udbygning, og Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål.

Byrum

Mødestederne omkring Bymidten, Gl. Klausdalsbrovej og Herlevhallerne er meget besøgte. De er ikke alle pladsdannelser, men de betragtes som koncentrerede byrum for oplevelser i Herlev. De danner rammer for oplevelser som udflugtsmål og understøtter handelen i Hjortespringcenteret og Bymidten. Disse arealer udpeges langsigtet til særlige indsatsområder, dels i den løbende drift og dels i fremtidige anlægsprojekter.

Samtidig med en prioritering af kulturfaciliteter omkring kulturaksen udpeges særlige mødesteder som byrum. Det er del af Gl. Klausdalsbrovej, del af Tvedvangen, del af Herlev Hovedgade, Herlev Bygade, Herlev Torv og Den Blå Sti og Stumpedal (Kulturaksen), samt Toggangen og Stationspladsen. Byrum skal ved deres indretning gøres til attraktive opholdssteder med særligt god fremkommelighed for fodgængere og motionister.

Hospitalsparken.

Toggangen - et potentielt udviklingsområde i forhold
til byens rum.

Grønne forbindelser

Langs alle vejene sker en intensiv udnyttelse af arealer til kommunikationsformål. Foruden færdsel bruges de til at fremføre ledninger af alle slags.  For at styrke vejene som sammenbindende og kvalitetsskabende forbindelser skal der sikres arealer, hvor der kan plantes træer på de vigtigste. Det er Gl. Klausdalsbrovej og vejene i erhvervsområder ved Marielundvej, Klausdalsbrovej, Hjortespringvej, Grønsvinget og Herlev Hovedgade. Traceet skal sikres gennem planlægningen. Langs de 4 sidstnævnte veje skal det også sikres gennem gravetilladelser i vejarealer.

Træerne er et af de mest betydningsfulde elementer for målsætningen om Herlev som en grøn by, jf. kapitel 9.1. Derfor skal både bevaringsværdige træer og princippet om træerne som et uundværligt element i bybilledet sikres igennem den fremtidige planlægning. Der indarbejdes målsætninger herfor i planlægningen.

Grønsvinget - en af Herlevs grønne veje.

Herlev har et veludbygget stisystem, der sikrer let adgang til det grønne og gode skoleveje. Stisystemet udgør et godt grundlag for etablering af forskellige former for faciliteter, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Det er motionsruter, træningsudstyr, mødesteder mv. Stierne skal ligesom vejene i Herlev sikres og udvikles, så de understøtter visionen om et grønnere Herlev.

Friarealer ved skoler og idrætsanlæg

Udearealer til sport og skole er nogle af de grønne byrum, der benyttes mest intensivt.  Arealerne er fordelt over det meste af kommunen. De har potentiale til mere alsidig anvendelse til fritidsformål og uorganiserede fysiske aktiviteter. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller derfor en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi.

I forbindelse med opførelse af det nye Hjortespringbad, omdannes udenomsarealerne til et friluftsområde til solbadning, aktiv leg, fysisk aktivitet og socialt samvær.

Fodboldbanerne ved B73s idrætsanlæg.

Grøn kile ved Sømose Å

Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det grønne areal er udlagt til økologisk forbindelse og stiforbindelse. Det er ikke et potentielt naturområde, men kan udvikles til et grønt strøg mellem de to tilgrænsende erhvervsområder under hensyn til både frilufts- og naturinteresser. En planlægning af området bør ske i samarbejde med nabokommunen. Arealet udskilles som nyt selvstændigt rammeområde.

Retningslinjer for natur, parker og byrum

• 9.2.1   
  Der udpeges beskyttelsesområder på retningslinjekort 9.2.1 for natur og økologiske forbindelser. Der udpeges beskyttelsesområder på retningslinjekort 9.2.2 for landskab, og dertil udpeges lavbundsarealer og arealer, hvor skovrejsning er uønsket.
• 9.2.2    
  I beskyttelsesområderne må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af land- og skov brug. Der må ikke inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Eventuelt nødvendige bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring af og beskyttelse samt mulighed for forbedring af natur-, landskabs- og kulturværdierne.
• 9.2.3    
  I beskyttelsesområder må arealanvendelsen af værdifulde sammenhængende karakteristiske helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes natur-, landskabs-, og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
• 9.2.4    
  Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og da uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.
• 9.2.5    
  Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. Lavbundsarealer i landzone kan oversvømmes. Her kan gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan I og II. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
• 9.2.6    
  Områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse helt frem til nutiden, skal bevares.
• 9.2.7    
  Der skal generelt tilstræbes adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af de værdifulde landskaber og geologiske værdier.
• 9.2.8    
  Biologisk mangfoldighed og naturkvalitet skal indgå som vurderingsgrundlag i kommunens natursagsbehandling, -planlægning, -forvaltning og -pleje. I naturbeskyttelsesområder, lokaliteter med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser skal biologisk mangfoldighed og naturkvalitet søges fremmet, og indgreb, der kan forringe biologisk mangfoldighed eller naturkvalitet, må ikke udføres uden kompenserende foranstaltninger.
• 9.2.9    
  På kommunalt ejede arealer i naturbeskyttelsesområder, lokaliteter med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser skal der ved nyplantning vælges hjemmehørende arter. Invasive arter skal søges bekæmpet i disse områder.
• 9.2.10    
  Økologiske forbindelser gives en mindste bredde af 4 m omkring å- eller stimidter. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer økologiske forbindelser eller i øvrigt reducerer eller forringer de økologiske forbindelsers biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.
• 9.2.11    
  I det øvrige landområde uden for naturbeskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og små biotoper.
• 9.2.12    
  Der skal tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af natur-, landskabs- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.
• 9.2.13   
  Hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov. Inden for det øvrige landområde kan der plantes skov.
• 9.2.14    
  Mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg skal sikres en passende afstand så miljøkonflikter undgås, både af hensyn til nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår.
• 9.2.15    
  Naturområder og økologiske forbindelser skal administreres restriktivt efter natur-beskyttelseslov, miljølov og planlov.
• 9.3.1    
  Der udlægges arealer til parker og grønne byrum som vist på retningslinjekort 9.3. Parkerne i Herlev må ikke bebygges. De fastholdes og udvikles som grønne områder. Hospitalsparken og Herlev Hospitals grund skal planlægges efter en helhedsplan i sammenhæng med Kulturaksen og udbygning af hospitalet.
• 9.3.2    
  Der udpeges prioriterede byrum som vist på retningslinjekort 9.3. De udpegede byrum må ikke indrettes alene til trafik, men skal udvikles til attraktive mødesteder og forbindelser. Byrummet ved Tvedvangen skal udvikles til en pladsdannelse ved Stadion.
• 9.3.3    
  Der udpeges vejstrækninger til grønne veje som vist på retningslinjekort 9.3. Her sikres 2 meter brede arealer til træer i begge sider af vejene. Arealerne skal sikres gennem såvel lokalplanlægningen som gravetilladelser efter vejlovgivningen. Udpegning af brugbare plantetraceer langs veje skal foretages i sektorplanlægningen.
• 9.3.4    
  Stinettet skal sikres og udvikles og kæde idrætsfaciliteter, byrum og grønne områder sammen. Stinettet fremgår af retninglinjekort 11.3.
• 9.3.5    
  Der skal udpeges bevaringsværdige træer, som gennem lokal planlægning sikres mod fældning uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
• 9.3.6    
  Skole- og idrætsarealer skal udvikles til åbne, fleksible rum for mere alsidig anvendelse til fritidsformål og uorganiseret fysisk aktivitet, så de indgår som en naturlig del af den grønne struktur i Herlev Kommune.

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

• Udarbejde en udviklingsplan for Hjortespringkilen.
• Udarbejde et plangrundlag for- og opstarte etablering af et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings­pavilloner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet.
• Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgaard i Hjortespring.

• Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespring Skole og boligbebyggelsen Hjortegården på grundlag af en borgerproces omkring sundhed.

• Udarbejde et samlet plangrundlag for Hospitalsparken og Herlev Hospitals arealer med Kulturakse.

• Udarbejde udviklings- og bevaringsplan / strategi for byens træer.

• Udarbejde ramme/temalokalplan for Herlev Hovedgade med henblik på forskønnelse, træplantning og trafiksanering.

• Udarbejde udviklingsplaner for parkerne i relation til målsætningen om biologisk mangfoldighed, variation, fysisk aktivitet og gode opholdsmuligheder.

• Synliggøre de grønne områders eksisterende potentiale vha. kampagne.

• Igangsætte tværfagligt samarbejde i Herlev Kommune om indhold i og udvikling af de grønne områder med henblik på fremme af udeliv og bevægelse.

Principsnit der viser brugen af vand for at markere kulturaksen gennem Herlev.