8. Miljø og Agenda 21

Dette kapitel indeholder kommuneplanens definitioner af bæredygtighedsbegrebet, beskrivelser af miljøbeskyttelse og klimatiltag, samt placeringer af virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav. Retningslinjerne handler om beskyttelsesafstande og støj.

8.1 Mål

Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i samspil med borgere, virksomheder og institutioner.

Bæredygtighed indgår i den overordnede ramme for alle aktiviteter i kommunen, og alle visioner og mål for Herlev Kommune skal så vidt muligt nås på en bæredygtig måde. Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Kommuneplanens bæredygtighedsbegreber findes i kapitel 8.6.

8.2 Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø

Vandmiljøet beskyttes efter reglerne i Regionplan 2005, jf. retningslinjekort 8.2, indtil de afløses af statslige vandplaner. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejds- og bomiljø. Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger og trafik m.v. I husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde om at få integreret bæredygtighed i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner. Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre.

Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Forebygge som eksempel til efterfølgelse

Herlev Kommunes organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på egne institutioner og virksomheder. Kommunen vil være med til at mindske ressourceforbruget og fremme miljøvenlige og energieffektive produkter i forbindelse med indkøb, som et vigtigt led i miljøindsatsen. Kommunen vil som grundejer ikke bruge pesticider til pasning af arealer.

Forebygge gennem myndighedsarbejde

Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand og jord søges mindsket gennem tilsyn og kontrol efter lovgivningen, men også gennem en målrettet forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger. Herlev Kommune vil bruge de øgede muligheder for at stille krav om miljømæssige hensyn i lokalplaner, primært til energi- og vandbesparelser.

Forebygge gennem dialog

Herlev Kommune prioriterer dialog og forebyggende miljøarbejde i forhold til husholdninger, virksomheder og institutioner. Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter i deres hverdag. Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle miljørigtige og energieffektive produkter i hverdagen. Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne skal introduceres for renere teknologi, herunder miljøstyring som et værktøj, der udover miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi. Herlev Miljøavis, der udkommer 4 gange årligt, skal videreudvikles som inspirationskilde til grønne tiltag hos virksomheder og butikker.

For opbevaring og lagring af kemikalier er det forebyggende arbejde vigtigt, da det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet, når uheldet er sket. Herlev Kommune prioriterer rådgivning af grundejere om nybyggeri på forurenet jord.

8.3 Nedbringelse af CO2-udledning samt vand- og energiforbrug

En vigtig del af en bæredygtig udvikling er at mindske klimapåvirkningen. Herlev Kommune vil derfor udbrede kendskabet til energiforbrugets klimapåvirkning og muligheder for at reducere denne påvirkning ved energibesparende tiltag. Vindmøller indgår ikke i handlemulighederne, på grund af restriktioner i landsplandirektivet Fingerplan 2007.

Kommunen har udarbejdet et katalog over lokale bidrag til den nationale indsats mod klimaforandringer. I den forbindelse overvejes det bl.a. at indgå forpligtende aftale om reduktion i elforbrug og udarbejde et CO2-regnskab for kommunale indkøb, vejbelysning, signalanlæggene og varmeplanlægningen.

Erfaringer har vist, at der kan opnås væsentlige energibesparelser indenfor rumopvarmning og –køling, specielt i tæt blandet bebyggelse. Kommunen vil gennemføre forsøg med miljø- og energirigtig projektering ved nybyggeri og større renoveringer. Derudover vil kommunen bevare grundvandsressourcen ved vandbesparende tiltag. Kommunen vil håndtere regnvand på en bæredygtig måde, så der dannes mere grundvand. Krav herom fremgår af rammebestemmelser for lokalplanlægningen.

Dialog mellem Miljøafdelingen i Herlev Kommune og erhvervslivet.

Grønt regnskab

Det grønne regnskab er et væsentligt element i kommunens indsats for at synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det grønne regnskab skal bruges som en del af grundlaget for at prioritere klimaindsatsen. Regnskabet skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der fastsættes for de enkelte områder og sektorer, opfyldes.

8.4 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav mv.

Regionen producerer store mængder affald og forurenet jord, som skal behandles eller deponeres. Arealer til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald eller forurenet jord er er ikke udlagt i Herlev, jf. Fingerplan 2007. Der er placeret et anlæg til affaldsforbrænding i Glostrup Kommune umiddelbart syd for Herlev. Det er Vestforbrænding, som leverer fjernvarme til Herlev, Ballerup og Gladsaxe. Anlægget afkaster en 150 m beskyttelseslinje, som dog ikke berører områder med miljøfølsom anvendelse i Herlev.

Ved Skinderskovvej 32 ligger en virksomhed, der er klassificeret som en risikovirksomhed i henhold til Risikobekendtgørelsen som en såkaldt "kolonne 2 virksomhed". Der er phtalater oplagret i tanke. Det betyder, at virksomhedens aktiviteter og risikoforhold er omfattet af reglerne for VVM. Der kan ikke lokalplanlægges fpr boliger i området, før risikoforholdene er fundet acceptable. Undersøgelserne er under udarbejdelse.

8.5 Støj

Støj fra jernbaner, veje, virksomheder og friluftsanlæg er knyttet til en række restriktioner for arealanvendelsen. I Herlev Kommune er den primære støjkilde trafik på de primære veje. Dette emne behandles under vejtemaet, jf retningslinjekort 7.2. Her er ikke støjende friluftsanlæg som skydebaner, motorsportsbaner eller sportsflyvepladser. Næsten hele Hjortespringkilen er omfattet af støjbeskyttelse for zone A i landzonen.

På regionalt plan har der været udlagt enkelte mindre områder i Herlev til Zone C, hvor støjende friluftsanlæg kan placeres eller udvides, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes. Herlev Kommune ønsker at reservere disse arealer til byformål, hvorfor støjende anlæg ikke vil blive fremmet.

8.6 Lokal Agenda 21

Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljø- og Naturråd. Etablering af Miljø- og Naturrådet er et eksempel på udmøntning af kommunens målsætning om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og erhverv har ansvar for egne initiativer. Miljø- og Naturrådet har ydet støtte til lokale miljøprojekter, senest det husstandsomdelte miljøkatalog ”lev smart” med gode råd i hverdagen.

Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne inddrages mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet.

Herlev Kommunes definitioner af bæredygtighedsbegrebet

Agenda 21 betyder dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Bæredygtighed handler om både en miljømæssig, en social (herunder kulturel) og en økonomisk bæredygtighed og samspillet mellem dem, altså at sikre at et godt miljø, en god livskvalitet og en sund økonomi spiller sammen.

Miljømæssig bæredygtighed handler om at mindske belastningen af miljøet og presset på ressourcerne (herunder energien) mest muligt. For bygninger betyder det fokus på lavenergibyggeri og fremme af vedvarende energi. For forsyning betyder det mindst mulig miljøbelastning og fremme af energirigtige løsninger. På transportområdet betyder det at sikre gode alternativer til biltransport ved at gøre det attraktivt for borgerne at vælge bæredygtige transportformer, ved at ændre vejnettet, ved at udbygge stinettet og ved at lokalisere tætte boligområder i nærheden af kollektiv trafik. På erhvervsområdet betyder det at tiltrække virksomheder, der integrerer den sociale og miljømæssige dimension i deres forretningsstrategi på et sund økonomisk grundlag. På naturområdet betyder det, at naturkvaliteten skal styrkes og den biologiske mangfoldighed skal fremmes. Generelt skal der ske et fravalg af de mest sundheds- og miljøskadelige stoffer og processer.
Social, herunder kulturel, bæredygtighed handler om at sikre mulighederne for det gode liv i kommunen. Borgerne skal føle sig sikre - høj trafiksikkerhed, forebyggelse af kriminalitet - og have et mangfoldigt og aldersbetinget kultur- og fritidstilbud og mange rekreative muligheder. Der skal skabes muligheder for et sundt liv via forebyggelse og uddannelse i bæredygtig udvikling. Der skal være en god social sammenhængskraft med gode netværk og menneskelige relationer, hvor borgerne føler sig forbundne med deres by. Sammenhængskraft giver samhørighed, og her giver kulturen mulighed for at fremme og udvikle et stimulerende socialt samvær mellem borgerne.
Økonomisk bæredygtighed handler om energi- og ressourceeffektivitet - at sikre så lille et forbrug af ressourcer som muligt med skabelse af så lidt affald som muligt. Bæredygtighed betyder fremme de langsigtede løsninger på bekostning af de mere kortsigtede løsninger. For anlægsprojekter f.eks. anvendes en totaløkonomisk tilgang, hvor de samlede omkostninger til både anlæg, drift og vedligeholdelse og affaldsbortskaffelse i hele anlæggets levetid vurderes. For serviceydelser handler det om, hvor ressourceeffektivt ydelsen kan leveres.

Retningslinjer for Miljø og Agenda 21

8.4.1
Der kan ikke planlægges for forureningsfølsom anvendelse indenfor en afstand af 150 m fra Vestforbrændings anlæg i Glostrup Kommune, jf. retningslinjekort 2.2.
8.4.2
Der kan ikke lokalplanlægges for nye arealer til forureningsfølsom anvendelse i en afstand af 500 m fra phthalattanke ved Skinderskovvej 32. Se retningslinjekort 2.3.
8.5.1
Udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse i landzone forudsætter, at de vejledende regler om støj kan overholdes i forhold til veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg og virksomheder, mv., jf. retningslinjekort 7.2.
8.5.2
I landzone skal de vejledende støjregler tilstræbes overholdt ved anlæg af nye veje og jernbaner. Ved etablering af nye virksomheder og støjende fritidsanlæg skal de vejledende støjregler overholdes.

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 21-området.
Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden www.herlev.dk.
Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab.
Informere om mulighederne for genanvendelse af regnvand og betingelserne herfor.
Gennemføre forebyggende spildevandskampagner.
Inspirere til forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder.
Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægs- og driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling.