6. Kultur og fritid

• 6.1 Mål
• 6.2 Kultur og erhverv
• Kulturaksen – nye oplevelser i Bymidten
• Kultur i Hjortespring
• 6.3 Foreninger og kulturelle udfoldelsesmuligheder
• Fritids- og idrætsaktiviteter
• 6.4 Fritids- og friluftsområder
• Friluftsanlæg
• Koloni- og nyttehaver
• 6.5.1 Kulturhistoriske bevaringsværdier
• Oldtiden indtil 1050
• Middelalder 1050-1536
• Nyere tid 1536-1997
• Økonomi og organisation
• 6.5.2 Kulturarven i værdifuld bebyggelse
• Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder
• Rækkehuse og villaer
• Etagehuse
• Retningslinjer for kultur og fritid
• Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

• Generelle rammer for fritidsområder

6.1 Mål

Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal udvikles og udbygges, og fritid i grønne områder skal sikres. Der etableres en kulturakse gennem bymidten fra Herlev Hospital til kvarteret ved Marielundvej. Kulturaksen skal med et levende bymiljø forbedre byens sammenhæng og understøtte målet om en attraktiv bosætnings-, handels- og erhvervskommune.

Det offentlige kulturområde skal i høj grad spille sammen med andre sektorer og forvaltningsområder til gavn for borgere og erhvervsliv. Let adgang til natur og grønne områder skal sikre mulighed for leg, bevægelse og rekreativt ophold i det fri, og der skal skabes gode rammer for selvorganiserede aktiviteter i byrum og grønne områder.
 

Kulturaksen strækker sig fra erhvervskvarteret i syd til Herlev Hospital
i nord - her via den Blå sti ved Paletten i Herlev Bymidte.

6.2 Kultur og erhverv

Der er i videnssamfundet et grundlæggende behov for innovation og kreative kompetencer. Kultur- og oplevelsesdimensionen spiller derfor en større rolle i erhvervsstrukturen end tidligere. Kommunen kan medvirke til at bygge bro mellem borgerkommunen og erhvervskommunen ved at gå i dialog med erhvervslivet om uddannelse, talentudvikling og gode rammevilkår for kreative erhverv. Et samarbejde mellem de lokale virksomheder og kultur- og fritidslivet om brug af tilbud og faciliteter kan desuden styrke et fælles mål om trivsel for medarbejdere og borgere.

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Kulturaksen – nye oplevelser i Bymidten

Kulturaksen er et rumforløb fra Herlev Hospital via Turkisvej ad Den blå sti med Medborgerhuset, forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken. Se kort 6.2. 

Kulturaksen skal være en foretrukken rute gennem byen. Den skal markere et levende kulturelt centrum, og medvirke til at skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen udvikles løbende med fokus på kulturtilbud. Med tiden skal den tilføres genbrug af regnvand til vandoplevelse, opholds- og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer, beplantning, ny belægning og lyssætning.

Eksempler på brug af vand som samlende element i forbindelse med kulturaksen.

Medborgerhuset er et samlingssted for mange foreninger og kulturelle
tilbud i kommunen.

Kultur i Hjortespring

Kulturtilbudene i Hjortespringområdet opretholdes og udbygges. Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard er udvidet med en længe, og spillestedsaktiviteterne for de unge på Klauzdal er udbygget med lydstudiefaciliteter. Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl. Klausdalsbrovej. Egnsmuseet istandsættes indvendigt for at skabe bedre forhold for skoleklasser og øvrige brugere.

Gammelgaard med ny lade.

6.3 Foreninger og kulturelle udfoldelsesmuligheder

I Herlev er der et rigt foreningsliv, og borgernes lokale engagement, som det udfoldes i foreningerne, skal fortsat understøttes. Herlev Kommune stiller lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter eller på de enkelte skoler.
Børnene og de unge skal have mulighed for at afprøve og udvikle deres kreative kompetencer ved deltagelse i kulturelle aktiviteter gennem hele opvæksten, og de eksisterende tilbud bør åbnes, så de også retter sig mod vores nydanske borgere.

Fritids- og idrætsaktiviteter

Herlev Idrætscenter omfatter alle idrætsanlæggene, herunder Herlev Stadion med omgivende fodboldbaner, Herlev Hallerne, Skinderskovhallen og Hjortespringbadet samt boldarealerne ved Elverhøjen og Klausdalsbrovej. Herudover er der en række mindre idrætsanlæg, spredt over hele kommunen.

Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet.
Anlæggene spiller en væsentlig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold, café, butikker mm. Hjortespringbadet overdækkes, men vil stadig have friluftskarakter med direkte adgang til udendørsarealer.

Der udlægges et område mellem Hjortespringcenteret / Hjortespring Skole og boligbebyggelsen omkring Dildhaven til en motionsakse som led i borgerinddragelsen omkring sundhed, se kapitel 11. Arealet kan gøres til et aktiv for bydelens borgere og binde idrætsfaciliteterne, de grønne områder og løbestierne sammen og derved lette adgangen til fysisk aktivitet, se kort 6.2.

Illustration fra projket for det nye Hjortespring Bad.

6.4 Fritids- og friluftsområder

Der skal være nem adgang til de grønne områder i Herlev. De omfatter i store træk golfbane, skov og natur i Hjortespringkilen, samt parkerne og golfbanen, se kapitel 9. Disse områder udlægges til regional friluftsanvendelse i landsplandirektivet Fingerplan 2007. Friluftsområderne skal sikres adgang for offentligheden i hele Region Hovedstaden. Børnenaturcentret Kildegården giver både børn og voksne gode muligheder for oplevelser i naturen.

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Friluftsanlæg

Til sikring af anvendelsen er regionens landområder inddelt i zonerne 1-3 for friluftsanlæg og zonerne A-C for støjende friluftsanlæg. Zonerne regulerer placeringen af forskellige anlæg som fx. golfbane og motorsportsbaner. Herlev er omfattet af zone 1 og A i hele Hjortespringskilen og af zone 3 og AB syd for Gl. Klausdalsbrovej som vist på retningslinjekort 6.4. Nye arealkrævende anlæg som golfbane eller rideanlæg, naturcentre, fritidscentre og besøgsgårde kan  kun etableres i zone 3. I zone 1 kan etableres anlæg til områdets almene benyttelse, herunder stier og støttepunkter for fritidsanvendelsen. Ved støttepunkter forstås mindre anlæg til parkering, primitiv teltplads, shelter, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling.

Kildegården.

Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres i Zone A. Det er f.eks. motorsportsbaner og skydebaner.

Koloni- og nyttehaver

Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan der påregnes visse ændringer som følge af eventuelle nye vejforbindelser. Kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej - Haveforeningen Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring - er ikke udlagt som varige kolonihaver.

Kolonihaveidyl i Haveforeningen Hjortespring.

6.5.1 Kulturhistoriske bevaringsværdier

Kulturspor og kulturmiljøer skal bevares, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget. Kulturhistoriske interesseområder er vist på retningslinjekort 6.5.1. Herlevs kulturmiljøer fra moderne tid fremgår af retningslinjekort 6.5.2. Landskabet er behandlet i kapitel 9.2

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Oldtiden indtil 1050

I Herlev er der ikke registreret egentlige kulturarvsarealer fra oldtiden, selvom vi har et stort antal enkeltfund fra den nordlige del af kommunen. Området er gennem århundreder blevet stærkt udnyttet til bl.a. græsning, tørveskær, jagt og fiskedamme. I de seneste århundreder har moserne haft betydning for Københavns vandforsyning, hvilket har medført omfattende vandreguleringer af Smør- og Fedtmosen. Derved er mange af de oprindelige spor udviskede. Et mindre højdedrag ved Gråpilevej mellem Smør- og Fedtmoserne er dog arkæologisk prioriteret område. Ligeledes må søområdet i kommunens nordligste spids regnes for interesseområde, da det er fra dette område, de ældste og fineste fund i kommunen stammer.

Middelalder 1050-1536

Herlev Kommune omfatter det historiske Herlev Sogn. Det blev i 1476 regnet til Smørum Herred, som omfattede det meste af den nuværende Københavns Vest-egn til Køge Bugt. Sognet var afgrænset af naturgivne skel i form af vandløb og sumpet terræn. I middelalderen bestod Herlev Sogn af to landsbyer: Herløff nævnt i 1268, hvis eneste spor fra middelalderen er Herlev Kirke, der blev færdigbygget i 1476, og Tubborp, ca. 1370, som lå mellem Gammel – og ny Klausdalsbrovej ved Hjortespringvej. Denne landsby menes dog, på grund af navnet og enkelte fund, at stamme fra vikingetiden. Tubberup Landsby og hele det område, der i dag er Hjortespring, overgik i 1470 til krongods.

Nyere tid 1536-1997

Efter reformationen kendes vejstykket Kagsåvej over Præstebro og en del af Tornerosevej, som var præstevejen fra Gladsaxe, inden sognet blev skilt fra i 1909.
Klausdalsbro og Klausdalsbrovej, som kendes fra 1766, er en anden forbindelse over Kagså. Landsbyen Tubberup blev nedlagt 1672, og dens 9 gårde blev erstattet af herregården Hjortespring, som menes at have ligget, hvor Gammelgaard nu ligger, eller i området ved Hjortespringcenteret og Hjortespring Skole. Gården var revet ned, inden ejendommen i 1771 blev udstykket i et rektangulært system til 11 fritliggende gårde. Til sammenligning blev 19 gårde i landsbyfællesskabet ved Herlev udskiftet i 1770 efter en stjerneudstykning. Udskiftningerne danner et varigt kulturspor, som kan aflæses på f.eks. bebyggelserne Hjortegården og Lille Birkholm. Stjerneudstykningens skel kan aflæses mellem bymidten og Borgerdiget i Højbjergvej, Tvedvangen, Sandbyvej og Våbenstedvej, Hjortespringvej, samt Præstebrovej og Kagsåvej nord for Elverparken.

Herlev Kirke.

Præstebro bro - en del af den gamle præstevej fra
Gladsaxe til Herlev.

Økonomi og organisation

Sporene efter udstykningerne viser, at Herlevs struktur var uændret i 240 år. Herlevs hovederhverv var landbrug frem til omkring år 1900. Den økonomiske udvikling ændrede det til gartnerier frem til 1930, hvorefter industrien tog over. Fra pionertiden kendes AMA-fabrikken, som lå hvor Herlev Bycenter nu står. Boligbebyggelserne tog fart efter S-banen fra 1949. Dertil er Hjortespringkilen en grøn kile i forlængelse af Fingerplanskitsen fra 1949. Fingerplanskitsen er nu en del af den nationale arkitekturkanon.

6.5.2 Kulturarven i værdifuld bebyggelse

Af nyere kulturarv skal nævnes Gl. Hjortespring Skole, som bl.a. rummer en række fresker af Sigurd Swane fra 1930. Bygningen på Gl. Hjortespring Skole udpeges derfor som bevaringsværdig. Herlev Hospital fra 1976 er et af de nyeste pejlemærker i området.

Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder

Flere af boligbebyggelserne i kommunen udgør fine helheder med arkitektoniske, landskabelige og rumlige kvaliteter. Bebyggelserne rummer særlige bevaringsværdier, der skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner, se retningslinjekort 6.5.2.

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Rækkehuse og villaer

Størstedelen af boligerne i kommunen består af rækkehuse og villaer. Eksempler på særligt helstøbte bebyggelser er Sortemosen på Sortemosevej, bebyggelsen Hækmosen, Hedelyngen, Søagerpark på Højsletten, Hjortespringparken, Herlevhuse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen og rækkehusbebyggelsen på Fagotvej. Også villaområderne rummer særlige kvaliteter, der skal bevares, som eksempelvis

Eventyrkvarteret ved Elverhøjen, der rummer større villaer og dobbelthuse i op til 2 etager på lange smalle grunde.

Etagehuse

Herlev er karakteristisk ved en bymidte, der er forholdsvis veldefineret af etageboligbyggeri. Etageboligerne er overvejende i 3 etager med røde tegltage og opført i den funktionelle traditions gedigne materialer. Adskillige af etageboligerne som for eksempel Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjergvænge, Kirkehøj Etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården er fine repræsentanter for det almennyttige boligbyggeri i 1950'erne og for kulturarven. Etagehusenes kvaliteter skal bevares og udvikles i lokalplanlægningen.

Bebyggelse ved Sandbyvej.

Kirkehøj Kædehuse.

Retningslinjer for kultur og fritid

• 6.2.1    
  Der udlægges en kulturakse i forlængelse af den blå sti mellem Turkisvej og Herlev Hospital i nord og Hørkær og Stumpedal i syd som vist på retningslinjekort 6.2. Kulturfaciliteter i Herlev bymidte placeres i forbindelse med kulturaksen.
• 6.2.2   
  Langs med aksen skal sikres gode og opholdsvenlige byrum med rekreativt genbrug af regnvand, handicapvenlige belægninger, stemningsgivende belysning og beplantning.
• 6.2.3    
  Kulturaksen videreføres mellem Stumpedal og Hørkær over en stibro over Frederikssundsbanen, jf. retningslinjekort 6.2.
• 6.2.4    
  Omkring krydset den blå sti og Hjortespringvej skal der anlægges en plads, hvor bløde trafikanter ligestilles med vejtrafikken, som miljøprioriteres på pladsen, jf. retningslinjekort 6.2.
• 6.2.5    
  Ved udbygning af Herlev Hospital skal der etableres et varieret rumforløb mellem hospitalsindgangen og den blå sti ved Hjortespringvej jf. retningslinjekort 6.2.
• 6.4.1    
  Hovedstadsregionens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder. Hjortespringkilen forløber gennem Herlev Kommune som vist på retningslinjekort 6.4.
  Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier. Forbedringer kan ske ved at der åbnes rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l.
  Adgangs-og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse.
  Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter (det er f.eks. stier, busstop, P-pladser mv.). Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker ved søer, hvor det efter konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.

• 6.4.1.1 
  Hjortespringkilen forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugmæssig anvendelse.

• 6.4.1.2
  Hjortespringkilen må ikke inddrages i byzone og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål.
• 6.4.1.3
  Hjortespringkilen friholdes for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg, som har en lukket karakter i forhold til almen brug og for støjende friluftsanlæg.
• 6.4.2    
  Fingerbyens grønne kiler administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler. Det er fx plejeplaner, spildevandsplan, trafikplaner osv., jf. retningslinjekort 6.4.
• 6.4.3    
  Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige regionplaninteresser, jf. retningslinjekort 6.4.
• 6.4.4    
  I landzone uden for de regionale friluftsområder kan der planlægges for lokale friluftsformål i en zone omkring 1 km fra byranden. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Der kan inddrages yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. I Herlev findes enkelte kolonihaveforeninger i landzone udenfor beskyttede kileområder, jf. retningslinjekort 6.4.
• 6.4.5    
  Større dele af den bynære zone kan kun anvendes til lokale friluftsformål efter en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Ved arealer til fritidsformål forstås bl.a. sommerhusområder, kolonihaver, nyttehaver, golfbaner, idrætsanlæg, stier, grønne områder, m.m., jf. retningslinjekort 6.4.
• 6.4.6    
  Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsomåder under hensyn til beskyttelsesområdernes landskabs- kultur-, og naturværdier, jf. retningslinjekort 6.4. Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.
• 6.5.1    
  De udpegede kulturarvsarealer og –spor som vises på retningslinjekort 6.5.1 må ikke ændre tilstand, bebygges eller ændre anvendelse, hvis det forringer deres værdi som kulturarv.
• 6.5.2    
  De bevaringsværdige bebyggelser, som angives på retningslinjekort 6.5.2, kan ikke nedrives eller ændres, men skal bevares og udvikles gennem lokalplanlægning. Bevaringen sigter på bebyggelsens struktur, byggeskik, tagformer, materialer og friarealers udformning og beplantning. 

Område ved Herlev Hospital, der skal udbygges med regionshospital.

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

• Udvikle kulturaksen fra Herlev Hospital gennem bymidten til erhvervskvarteret ved Marielundsvej.
• Udvikle en motionsakse ved Dildhaven og et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings­baner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet.
• Fremme muligheder for selvorganiserede aktiviteter ved at udnytte og belyse egnede arealer, så de indbyder til fysisk aktivitet. 
• Udvikle rammer for at præsentere børnene og de unge for kvalitetsoplevelser gennem hele opvæksten og give dem de bedste muligheder for at deltage i kulturelle aktiviteter, i sportsaktiviteter samt leg og bevægelse i naturen.
• Sætte fokus på ung kultur og unge iværksættere ved at udvikle samarbejder mellem den frivillige, den offentlige og den private sektor.
• Udbygge dialog med virksomhederne om rammebetingelser for de kreative erhverv.
• Arbejde med kultur og fritid i et regionalt samarbejdsperspektiv.
• Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården.
• Udarbejde et samlet plangrundlag for Hospitalsparken og Herlev Hospitals grønne arealer med nyt stiforløb og gode muligheder for både roligt ophold og fysiske aktiviteter.

Generelle rammer for fritidsområder

Lokalplanlægningen for fritidsområder skal generelt sikre:

Tilgængelighed

• Fa:
  Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med nedsat bevægelsesevne.

Pensionist og nyttehaver

• Fb:
  I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m2 i en højde på 2,20 m, mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m2 eller 2 m2 og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af klare tagplader eller tagpap.
  Nye havelodder og kolonihaver må i gennemsnit ikke være større end 400 m2, og de må ikke anvendes til helårsbosætning.
  

Beskyttede naturtyper

• Fc:
  Søer på over 100 m2 skal bevares, og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.