4. Børn, unge og ældre
- 4.1 Mål
- 4.2 Bedre kvalitet på dagtilbud
- 4.3 Udbygning og modernisering af skoler og kommunale bygninger
- 4.4 Børn, unge og ældre
- Flere uddannelsesinstitutioner til de unge
- Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere
- Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013
4.1 Mål
Herlev Kommune leverer service af god kvalitet og skaber en attraktiv kommune for børn, unge og ældre. Sundhedsområdet og bæredygtighedsbegreberne indgår som et led i undervisningen af børn eller i de løbende tilbud til unge og ældre.
- Er du interesseret i et større kort, med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)
Færre børn, færre unge og flere ældre
På børneområdet viser befolkningsprognoserne, at antallet af 0-16 årige vil falde i perioden frem til 2020 med næsten 20%, og andelen af 17-24 årige vil falde med ca. 10 %. Antallet af ældre i gruppen 80-99 år vil stige markant med ca. 36 % frem til 2025.
Herlev – en kommune for alle
Herlev skal være en kommune, hvor der er mulighed for deltagelse i lokalsamfundet for alle borgere hele livet.
Kommunalbestyrelsen har derfor i december 2008 vedtaget en handicapstrategi. Strategien fungerer som ramme for udviklingen af handicapområdet i Herlev Kommune. Den bygger på et ønske om, at borgere med handicap har mulighed for at benytte deres fysiske og mentale ressourcer, samt en tro på at de bedste betingelser og muligheder er til stede. For at sikre implementering af strategien skal kommunens virksomhedsområder systematisk forholde sig til, hvordan handicapstrategien omsættes til konkret og lokal praksis på de definerede indsatsområder.
Skovgården - almennyttige boliger for mennesker med psykiske handicap.
4.2 Bedre kvalitet på dagtilbud
God kvalitet og fortsat udvikling er af stor betydning i Herlev Kommunes samlede dagtilbud. Der er fokus på den pædagogiske professions udvikling og beskrivelser af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Dette sikrer samtidig en understøttende praksis af vores rolle i indsatsen for børn med særlige behov.
Herlev Kommune ønsker at sætte fokus på den pædagogiske kvalitet og at få udviklet brugbare metoder til at måle denne kvalitet. Vi har her fokus på vores lærings- og udviklingsmiljøer i dagtilbuddene og arbejder med at sikre sammenhæng mellem den børnepolitiske målsætning og rammeplanen og læreplanerne i den pædagogiske praksis. Læreplanerne understøttes af indsatsen omkring børnekulturen og samarbejdet med kommunens kulturinstitutioner.
Der bygges nye bygninger til klub Elverhøjen ved Elverhøjens Skole.
Der er iværksat en fortsat vedligeholdelses- og forbedringsplan for skolerne, der både indvendigt og udvendigt understøtter det fysiske læringsrum, herunder forbedringer af samtlige køkkener med henblik på at opfylde lovkravet om frokost til alle i børneinstitutionerne. Der er udlagt areal til en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse opførelse af nye etageboliger samme sted. Der planlægges ikke yderligere børne- og ungdomsinstitutioner frem til 2014.
4.3 Udbygning og modernisering af skoler og kommunale bygninger
Alle kommunens folkeskoler planlægges moderniseret. I forlængelse af den gennemførte 9-punktsplan for skoleområdet, blev det besluttet at modernisere skolerne. Der blev udarbejdet et værdigrundlag for fremtidens skolebygninger, og på nuværende tidspunkt er Elverhøjens Skole, Lindehøjskolen og delvist Hjortespring Skole moderniseret og ombygget i henhold til værdigrundlaget.
Dette giver mulighed for, at de fysiske rammer i højere grad understøtter elevens faglige udvikling. Specielt i forhold til den kommunale rammeplan for arbejdet med børn fra 0-10 år er der etableret indskolingshuse, så undervisning og fritid hænger bedst muligt sammen og giver de ansatte lærere og pædagoger nye muligheder for samarbejde og udvikling. Alle tre steder er man meget glade for de nye rammer.
I forbindelse med Herlev Kommunes projekt for udbygning og modernisering af skoler og kommunale bygninger er Lindehøjskolen blevet udbygget.
Der arbejdes nu med udvikling af en rammeplan for de 10-14 årige, som kan inspirere og udvikle undervisningen på mellemtrinnet og brobygningen mellem SFO og fritidsklub. Moderniseringen af de resterende 3 skoler – Engskolen, Hammergårdskolen og Gl. Hjortespring skole - bliver gennemført i de kommende år, og det medfører en flytning af Gl. Hjortespringskole til Hammergårdskolen. På Hammergårdsskolen bliver der bygget en række nye lokaler, og en del af den nuværende skole bliver ombygget, så det passer til en specialskole. Hammergårdskolen vil fortsætte som en selvstændig 2-sporet skole i den resterende del af de nuværende bygninger. Her vil der blive ombygget, således at der etableres et indskolingshus og nye pædagogiske muligheder for de øvrige dele af skolen.
Arbejdet med implementeringen af den kulturelle rygsæk fortsætter, således at det sikres, at eleverne mindst 1 gang pr. år får en kulturel oplevelse enten på skolen eller på en af kommunens kulturinstitutioner. Der er forøget fokus på det sunde liv og motion på skoleområdet. En række initiativer er allerede taget, og projekt Herlev Skolesport med inddragelse af de ældste elever som junioridrætsledere er blevet en succes på flere skoler.
4.4 Børn, unge og ældre
Herlev Kommune vil forbedre børns vilkår ved at tilstræbe, at børnene rummes indenfor deres nærmiljø. Herved forventes det, at det i mindre grad bliver nødvendigt at henvise børn med sociale eller fysiske problemer til særlige foranstaltninger.
Flere uddannelsesinstitutioner til de unge
For at sikre, at flest muligt tager en ungdomsuddannelse samt relevant efteruddannelse, arbejdes der fortsat på at skabe nye uddannelsestilbud til de unge samt relevant efteruddannelse. Voksenundervisning og voksenuddannelse er placeret med god tilgængelighed i den centrale del af Herlev Bymidte samt i byomdannelsesområderne ved Marielundvej og Herlev Hovedgade 17. Der vil fortsat være behov for udvikling af boligtilbud så disse bedst muligt tilgodeser unges behov.
Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere
En stigning i antallet af ældre stiller større krav til etablering af egnede tilbud, både i form af seniorboliger og egentlige plejetilbud. Kommunen sikrer, at ældre borgere forbliver selvhjulpne i egen bolig, og hvis det ikke er muligt, får tilbud om en ældre- eller plejebolig. Der skal derfor ved fremtidigt byggeri være opmærksomhed på fortsat at indtænke ældrevenlige boliger. Antallet af ældreegnede boliger forventes at stige i årene fremover, fordi der planlægges ældreegnede boliger på Gl. Klausdalsbrovej og ved Gl. Hjortespring skole.
Ud over plejeboliger på de 3 ældrecentre i kommunen: Herlevgaard Center, Lærkegaard Center pg Lille Birkholm Center, er der 169 ældreboliger eller ældreegnede boliger, som kommunen kan visitere til. Herudover er der 20 daghjems- og 40 dagcenterpladser til pensionister.
Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013
- Undersøge hvilke boligtyper, der er attraktive for børnefamilier og unge og ældre.
- Sikre gode betingelser og attraktive fyrtårne omkring uddannelse, tilgængelighed, boliger til unge og ungdomskultur i form af en kommunal ungestrategi.
- Prioritere gode fritidsrammer for alle aldersgrupper, så der indbydes til både fysisk aktivitet og bevægelse samt socialt samvær.
- Modernisere Gl. Hjortespringskole, Hammergårdskolen, Engskolen samt den sidste del af Hjortespring Skole.
- Planlægge flere ældreegnede boliger og plejeboliger med døgndækning.
Fysisk aktivitet i Elverparken.
|
Områdenr/ type |
Anvendelses-bestemmelser |
bebyggelses-tæthed |
etager/ bygningshøjde |
lokalplan/ byplanvedtægt |
|
D1 Skole |
Offentlige formål (skole, institutionsbyggeri samt parkeringsareal ) |
B% 40 |
Max 3 etager |
XXXIV |
|
D2 Rådhus |
Offentlige formål (rådhus,skole, institutionsbyggeri samt parkeringsareal ) |
B% 62,5 |
Max 3. etager |
IVA-1 |
|
D3 Gymnasium og institution |
Området fastlægges til offentlige formål (gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal) |
B% 25 |
Max 2 etager |
42 |
|
D4 Skole m.v. |
Området fastlægges til offentlige formål (Skole, institutionsbyggeri, idrætslegeplads kommunegartnerkontor m.v. samt parkeringsareal). |
B% 40 |
Max 2 etager |
XIV-2 |
|
D5 Skole, vandværk, sparebassin, park |
Området fastlægges til offentlige formål (Skole institutionsbyggeri, spejderhytter, o.lign. vandværk, forsinkelsesbassin for Kagsmosen, park samt parkeringsareal. Derudover gælder følgende -at eksisterende offentligt tilgængeligt grønt område bibeholdes. |
B% 40 |
Max 2 etager |
XXI-2, XXI-1, 38, V |
|
D6 Skole |
Området fastlægges til offentlige formål (skole, idrætshal, amfiteater i tilknytning til bl.a. motionssti, institutionsbyggeri, beplantningsbælte samt parkeringsareal, gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal). I den lange grønne akse fra Gammel Klausdalsbrovej til Malurthaven kan området anvendes til grønt område med spejderhytter, klubhuse, legepladser, idrætsfaciliteter m.v. Derudover gælder følgende : At eksisterende offentligt tilgængeligt grønt område bibeholdes. |
B% 40 |
Max 2 etager |
XXXIII, XXX-1 |
|
D7 Skole og svømmehal, |
Området fastlægges til offentlige formål ( Skole og svømmehal, institutionsbyggeri, idrætslegeplads, samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende -at der reserveres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. |
B% 25 |
Max 2 etager |
XXVII-1 |
|
D8 Kollegium |
Området fastlægges til offentlige formål ( Kollegium samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende -at der reserveres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. |
B% 60 |
Max 3 etager |
XXVII-1 |
|
D9 Institutionsområde |
Området fastlægges til offentlige formål (børneinstitution, beskyttede boliger, institutions byggeri samt parkeringsareal). -at bebygelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. |
B% 30 |
Max 1 etage |
XXVII |
|
D10 Plejehjem, beskyttede boliger m.v. |
Området fastlægges til offentlige formål (plejehjem, beskyttede boliger, dagcentervirksomhed samt parkeringsareal). -at eksisterende offentligt tilgængeligt område bibeholdes. |
B% 60 |
Max 5 etager |
XXVII |
|
D11 Vandtårn |
Området fastlægges til offentlige formål (vandforsyning). |
B% 25 |
Max 1 etage |
32 |
|
D12 Sygehus |
Området fastlægges til offentlige formål (sygehus med tilhørende funktioner, sygeplejeskole, grønt område spidsbelastningscentral for fjernvarme samt parkeringsareal, gymnasium, institutionsbyggeri, samt parkeringsareal og beplantningsbælter). -at regn- og spildevand separeres i 3 fraktioner. -at ny bebyggelse danner et oplevelsesrigt rumforløb fra Auditoriebygningen til den blå sti ved Hjortespringvej. Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m stationsnært kerneområde, kan der kun etableres kontorenheder over 1.500 m2 etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelse Ak i kapitel 1. |
B% 200 |
Max 6 etager, dog max 3 og max 13 m fra vej langs de omkransende veje. |
XV |
|
D13 Institutionsområde |
Området fastlægges til offentlige formål (kirke, institutionsbyggeri o.lign. samt parkeringsareal og kontorvirksomhed). |
B% 40 |
Max 2 etager |
VI |
|
D14 Kirkegård |
Området fastlægges til offentlige formål (kirkegård, kirke og menighedslokaler, park o.lign. samt parkeringsareal). -at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. -at der reserveres areal for en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. |
B% 10 |
Max 1 etage |
22 |
|
D15 Stiforbindelse |
Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, sparebassin og eventuelle mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse) |
B% 5 |
Max 1 etage |
- |
|
D16 Idrætsområde |
Områdets fastlægges til offentlige formål (idrætshal, omklædningsbygning, klubhus, idrætsbane, grønt område, sparebassin samt parkeringsareal). |
B% 25 |
Max 2 etager |
21 |
|
D17 Idrætsområde |
Området fastlægges til offentlige formål(svømmebad, idrætshal, omklædnings- og klubhuse for idrætsudøvere og lignende bebyggelse eller baner for idrætsformål, sportel og vandrehjem, restaurantvirksomhed, forlystelsesetablissement såsom bowlingcenter m.v., institution i form af fritidsklub. Derudover gælder følgende -at der udlægges et minimum 10 m bredt beplantningsbælte langs områdets ydre begrænsning. |
B% 25 |
Max 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 12 m |
6 |
|
D18 Idrætsbaner |
Området fastlægges til offentlige formål(idrætsbaner, lysanlæg i forbindelse med idrætsbaner, grønt område klubhus og mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse, beplantningsbælte samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende -at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre begrænsning -at områdets indragelse til idrætsbaner sker succesivt fra øst mod vest. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinjerne 6.4.1.1-6.4.1.3. |
|
|
31A |
|
D19 Gartneri, nyttehaver, offentlige formål m.v. |
Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, nyttehaver, spejderhytter samt parkeringsformål) gartneri o.lign. Derudover gælder følgende -at afstanden fra nyttehaverne til det fredede areal nord for området udgør mindst 50 m, -at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning), kun kan overgå til offentlige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i området uden at anfægte områdets rekreative anvendelse. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinjerne 6.4.1.1-6.4.1.3. |
B% 10 |
Max 1 etage. |
XII-2 |
|
D20 Eksisterende transformatorstation |
Området fastlægges til offentlige formål (transformatorstation samt grønt område). -at der udlægges et minimum 15 m bredt beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinjerne 6.4.1.1-6.4.1.3. |
B% 10 |
Max 1 etage |
|
|
D22 |
Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, legeplads og eventuelle mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse samt støjafskærmning ). |
B% 5 |
Max 1 etage |
|
|
D23 |
Området fastlægges til offentlige formål (renseanlæg materialplads, grønt område m.v.). -at mindst 20% af området udlægges til offentligt tilgængelige områder. |
B% 10 |
Max 1 etage |
|
|
D24 Børneinstitution |
Området fastlægges til børneinstitution.
|
B% 40 |
Max 1 etage |
XII-2 |
