11. Forebyggelse og sundhed

Dette kapitel handler om borgernes sundhedsprofil og de sundhedspolitiske interesser i Herlevs udformning, Det er bl.a. stinettet, dets sammenhæng og attraktive indretning.

11.1 Mål

I planlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, er det et mål at igangsætte initiativer, der kan fremme den samlede befolknings sundhed og muligheder for et aktivt liv. Derfor indtænker kommunalbestyrelsen sundhed i alle de overordnede rammer og i de fysiske rammer, som planen fastsætter. Endelig er det et mål at inddrage borgere og frivillige foreninger i udvikling af såvel den patientrettede som den borgerrettede forebyggelse.

Herlev Kommune opfatter sundhed bredt. Således opfattes sundhed som mere end fysisk og psykisk sundhed. Sundhed opfattes også som mulighederne for at have en sund livsstil og for et sundt arbejds- og bomiljø. Sundhed handler om den enkeltes oplevelse af det gode liv. Herlev Kommune arbejder for at skabe sunde rammer for borgerne og tilbyder støtte og rådgivning om forandring til borgere, der ønsker dette.

11.2 Sundhedsprofil

I 2006 fik Herlev Kommune udarbejdet sin tredje Sundhedsprofil, der omhandler de voksne borgeres sociale forhold, levevilkår, sundhedsadfærd, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen viser, at borgere i Herlev Kommune har en højere forekomst af mange kroniske lidelser, sammenlignet med Region Hovedstaden som helhed. Det drejer sig bl.a. om livsstilsrelaterede lidelser som diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-/kar sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Ifølge kommunallægernes årlige sundhedsprofil på både indskolings- og udskolingsområdet bevæger børn sig mindre, udskolingsbørnene drikker mere alkohol, flere vokser op i rygerhjem, og flere ryger mere, end i andre kommuner i Region Hovedstaden. Hvert fjerde år udarbejdes en ny voksen sundhedsprofil. Resultaterne fra de kommunale sundhedsprofiler indgår i de analyser, der laves, når der tilrettelægges forebyggelsesindsatser, ligesom de indgår i evalueringen af igangsatte initiativer.

Forebyggelse og sundhedsfremme er en ny kommunal opgave. Herlev Kommune har dog en mangeårig tradition for at arbejde indenfor feltet. Sundhedskoordineringens prioriterede emner for de kommende år er fysisk aktivitet og alkoholforebyggelse.

11.3 Sundhed og forebyggelse

I forhold til sundheds- og sygelighedsbilledet i Herlev Kommune er der et stort potentiale i, at flere Herlevborgere bevæger sig mere. Derfor sætter strategi for ”Herlev i bevægelse 2009 - 2012”, særligt fokus på fysisk aktivitet i perioden 2009-12. Byens rum skal være motiverende for daglig bevægelse.

Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

Sammenhængende motionsstier

Et veludbygget stisystem, der består af både rekreative – og trafikstier skal være en del af et motionstilbud og en sundhedsfremmende indsats. Her etableres et net af motionsruter med forskellige baser indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet, elektronisk registrering og måling af træningsaktivitetens varighed og hastighed integreres. Der udlægges areal til stier og arealerne skal desuden kunne indrettes til brug for motionister.

Motionsaksen

Centralt i stisystemet og mellem Herlev Stadion og Gammelgaard ligger nogle blå og grønne arealer langs Dildhaven. Området udlægges til nye kultur- og fritidsaktiviteter som et aktivt byrum, der binder området omkring Stadion og Lidsømosen sammen med parken omkring kulturcenteret Gammelgaard. Formålet med disse muligheder er at skabe et nyt og aktivt sted ved en høj befolkningstæthed i Herlev i en dialog med de kommende brugere. Hvis foreningslivet indgår i en proces omkring større fysisk aktivitet, kan der efter lokalplanlægning udlægges byggefelter til klubber og aktivitetshuse.

11.4 Genoptræning i kommunalt regi

Kommunens genoptræningsfaciliteter er placeret i tilknytning til Lærkegaardscenteret, hvis fysiske rammer ikke dækker det reelle behov. Derfor skal der planlæges en udvidelse af de fysiske rammer for genoptræningsafdelingen.

Herlev Kommune vil fortsat forsøge at nedbringe antallet af indlæggelser på hospitalet. I og med der er et øget antal ældre i kommunen og et øget antal af færdigbehandlede borgere, har man omlagt to af de beskyttede boliger på Ll. Birkholm Center og Herlevgaard Center til midlertidige pladser, og det planlægges at omlægge yderligere 5 i den nærmeste fremtid. Hvis der identificeres et fortsat øget behov, vil yderligere beskyttede boliger blive inddraget.

Motionsruternes start ved Herlev Hallerne.

Motionsruternes start ved Herlev Hallerne.

Planche med motionsaksen ved Dildhaven indtegnet.

Retningslinjer for forebyggelse og sundhedsfremme

11.3.1
Der udlægges arealer til et sammenhængende net af stier som vist på retningslinjekort 11.3.

11.3.2
På stiarealer kan der placeres gymnastikredskaber, når disse forskønner stedet.

11.3.3
De udlagte stiarealer kan anvendes som areal til oversvømmelse ved midlertidig forsinkelse af regnvand ved ekstremregn og forskønnelse med blå og grønne elementer.
11.3.4
Der udpeges et 40 m bredt areal langs med Dildhaven til en motionsakse som vist på retningslinjekort 11.3.
11.3.5
Langs motionsaksen skal der sikres arealer til parkering, sti, motion og byggefelter til foreningspavilloner.
11.4.1
Der skal sikres arealer for sundhedstilbud i både det nordlige og sydlige Herlev.

Eksempel på træningspavillon ved motionssti.

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

Etablere et sundhedscenter, der i udgangspunktet har fokus på børns sundhed, i Herlev Nord.

Udbygge tandklinikkerne på Engskolen og på Hjortespring Skole, samt nedlægge klinikkerne på Hammergårdskolen, Lindehøjskolen og Elverhøjen Skole.

Udbygge genoptræningsfaciliteter og akutstuer ved ældrecentrene Lærkegaard og Hjortespring.

Koordinere med Herlev Kloak A/S om hensigtsmæssig belægning efter større anlægsarbejder.

Opstille en samlet transportstrategi, der fremhæver gang og cykling.

Udnytte restarealer til gangstier og græsarealer, hvor der kan opstilles forhindringsbaner, træningspavilloner til styrketræning.

Fremme muligheder for rulleskøjteløb, skateboard, streetbasket, rulleski og løb.

Dialog om en motionsakse ved Dildhaven.

Belyse gader og stier og lysløjper, så de indbyder til fysisk aktivitet.

Etablere motionsruter igennem byen.

Skabe bevægelsesvenlige inde og udemiljøer i institutioner og i byens rum.

Fysisk etablering af træningsfaciliteter i forbindelse med den patientrettede forebyggelse.

Fremme gode kostvaner for alle, også i kantiner, haller og institutioner.