10. Forsyning

• 10.1 Mål
• 10.2 Bæredygtig vandforsyning.
• 10.3 Flere områder med varmeforsyning
• 10.4 Mere kvalitet i behandling af affald
• 10.5 Spildevand
• Retningslinjer for forsyning
• Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

10.1 Mål

Herlev Kommune udarbejder planer for de 4 forsyningsområder vand, varme, bortskaffelse af affald og spildevand fra borgere og virksomheder i kommunen. Eventuel vindmølleplanlægning skal ske efter konkret vurdering. De 4 sektorplaner skal revideres med forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer. El- og naturgasforsyningen er omfattet af Fingerplan 2007.

Såvel ressourcer som anlæg til forsyning med vand, varme, affald og spildevand skal håndteres på en bæredygtig måde. Anlæggene hertil er samfundsmæssige investeringer, og de skal gøre nytte for Herlev også på andre måder, f.eks. for sundhed og grønne og blå byrum.

10.2 Bæredygtig vandforsyning

Grundvandet i en del af Herlev er forurenet fra industrigrunde og brug af sprøjtemidler. Herlev Kommune arbejder med at forebygge nye forureninger gennem tilsyn, undersøgelser af jorden mm. 

Herlev Kommune samarbejder med Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune om at beskytte og opretholde grundvandet og indvindingen af drikkevand ved Københavns Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV. Der er udarbejdet en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Kildepladszoner med kildepladser og indsatsplanområde fremgår af redegørelseskort 10.2. I samarbejde med Københavns Energi samt Furesø, Ballerup og Gladsaxe Kommuner forberedes en indsatsplan for oplandet til Tibberup Kildeplads i den allernordligste del af Herlev og dele af Hjortespringkilen. 

Bæredygtig vandforsyning er vidtforgrenet. Grundvandsdannelsen kan
ske flere kilometer væk som her ved kildeplads XIV i det grønne område
ved Kagsåvej. Lukket på grund af industrielle stoffer i vandet.

Grundvandets kvalitet vil blive sikret gennem tilsyn med grundvandstruende aktiviteter, overvågning og sløjfning af boringer samt udbygning af kloakker og forsinkelsesanlæg for at reducere spildevandsbelastningen til åsystemerne. Derudover vil Herlev Kommune gennemføre en prioriteret indsats rettet mod forureningskilder i oplandene. Se redegørelseskort 10.2.

For at sikre en forsyning med vand til kommunen, er der etableret en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune. Gennem kommuneplanen søges en yderligere aflastning af drikkevandsforsyningen gennem vandbesparende tiltag som brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask.

10.3 Varme- og elforsyning

Varmeplanen fastlægger omfanget af den kollektive varmeforsyning og beskriver, i hvilke områder af kommunen, der enten er fjernvarme- eller naturgasforsyning. Forbrænding af naturgas udleder CO2, mens fjernvarme fra affaldsforbrænding eller kraftproduktion betragtes som CO2 –neutralt.

Derfor er det et selvstændigt mål for varmeplanlægningen, at flest mulige bebyggelser tilsluttes fjernvarme. Kommunens varmeplan er fra 1982 og opdateres via konkrete projektgodkendelser. Se redegørelseskort 10.3.

Den regionale og lokale elforsyning sker bl.a. gennem højspændingskabler gennem Herlev Kommune. Kabeltraceerne friholdes for anlægsarbejder.

• Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)

10.4 Mere kvalitet i behandling af affald

Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald. Herlevs affald afleveres til Vestforbrændning, som enten genanvender, brænder eller deponerer det. Det hidtidige deponi i Frederiksværk lukkede 1. juli 2009. Nye deponeringsanlæg kan kun etableres i kystnære områder. Kommunen arbejder for at nedbringe affaldsmængderne og belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet, bl.a. ved at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt.

Eksempel på affaldssortering ved Carl Nielsens Plads.

Affaldsplanen er fornyet fra 2009-2020. Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Kommunen vil udvikle familiens affaldshåndbog med henblik på at inspirere til at øge sorteringen og nedbringe affaldsmængden. Desuden vil tilsynet med især erhvervslivets affaldshåndtering styrkes. Dette gøres blandt andet ved at gennemføre en kampagne om håndtering af farligt affald.

Gennem lokalplanlægningen stilles krav om, at alle nye bebyggelser skal sikre et areal til affaldshåndtering svarende til såvel enkelte affaldsbeholdere som til kildesortering i flere fraktioner. Dette skal sikre såvel arbejdsmiljø som kvaliteten af byens rum.

10.5 Spildevand

Kommunens målsætning er at have et velfungerende og bæredygtigt afløbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand, herunder regnvand, sker uden gener for borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres og grundvandet beskyttes.

Sø ved Våbenstedvej som eksempel på område med vandforsinkelse.

For at sikre, at der ikke sker udløb af forurenende stoffer i Kagsåen, skal der etableres op til flere overløbsbassiner langs åen. I oplandet til Sømose Å skal der etableres forsinkelsesbassiner der sikrer åen mod overbelastning af vand.

Den hidtidige og kommende byfortætning vil opsamle mere regnvand. Dette nødvendiggør, at alle grundejere lever op til begrænsningen i deres afledningsret for udledning af regnvand. Afledningsretten sikrer kloaksystemets kapacitet og dens omfang svarer til det tagvand og terrænvand, som kan ledes bort. Retten er beskrevet i en afledningskoefficient i Landvæsenskommissionens kendelser, som er tinglyst på hver ejendom.

For at håndtere både regnhændelser og byfortætningsstrategi skal kommuneplanens arealplanlægning varetage spildevandsplanens behov for arealer til regnvandsforsinkelse. Kommuneplanen giver derfor forrang til regnvandsbassiner på offentlige eller kollektive arealer, typisk veje, stier og parkeringspladser. Disse arealer og grønne områder kan inddrages efter lokalplanlægning. Til gengæld stiller Kommunalbestyrelsen krav til forsyningsselskabet om, at arealerne normalt kan bruges og indrettes til veje, motionsstier, grønne og blå byrum eller kulturoplevelse mm.
 
På ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig rensning. På arealer, der udlægges til boligbebyggelser, skal spildevandsplanen varetage lokalplanlægningens behov for kloakforsyning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en kloakering af området ved Skinderskovvej.

Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser til kloaksystemet og gennem informationskampagner. En af udfordringerne i fremtiden bliver at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne.

Regnvandsbassin i Dildhaven.

Retningslinjer for forsyning

• 10.1.1
  Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje. Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf. kapitel 9.2. Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt.
• 10.1.2
  Afstandskrav:
  Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestækninger end totalhøjden plus 10 m.
  Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde.
  Hensyn til radiokædeforbindelser:
  I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om overordnede radiokædeforbindelser i regionen fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen.
  
• 10.3.1   
  Fjernvarmetilslutninger i fjernvarmeområde, jf. retningslinjekort 10.3 skal fremmes gennem lokalplanlægning og varmeprojekter til udvidelse af ledningsnettet for fjernvarme i en forståelse mellem leverandørerne af kollektive varmesystemer.
  

• 10.3.2    
  Langs grønne veje, jf. retningslinjekort 9.3, skal fjernvarmeledninger og træer gives en mindste indbyrdes afstand af 3 m målt fra side ledning til midt på stammen.
  

• 10.5.1   
  Regnvand skal forsinkes ved kilden i henhold til gældende afledningsret, dvs. ved tag eller befæstelser på det enkelte grundstykke.
  

• 10.5.2    
  Kommunalbestyrelsen kan i sin spildevandsplanlægning udpege arealer på vej, grønne områder, andre offentlige og private sammenhængende arealer til placering af forsinkelsesbassiner eller ”kulturvandsanlæg” til blå byrum. Når denne udpegning er foretaget, skal arealets drift understøtte den fremtidige anvendelse, jf. retningslinjekort 7.3 om veje, retningslinjekort 9.3 om grønne områder og retningslinjekort 11.3 om stier.
  

• 10.5.3     
  Ved gravetilladelser i vej, byggetilladelser, lokalplanlægning mv. skal det sikres, at veje, grønne områder og private friarealer skal retableres af ledningsoperatøren efter de retningslinjer, der er beskrevet i denne plan, jf. retningslinjekortene 6.2, 7.3, 9.3 og 11.3.
  

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013

• Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering.
• Ved alle nybygninger eller større ombygninger, skal vandets naturlige kredsløb indtænkes og regnvand skal søges håndteret lokalt, således at det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekreative interesser.
• Gennemføre en pesticidkampagne for at undgå forurening af grundvandet.

• Revidere kommunens varmeplan i forståelse med varmeforsyningsoperatørerne.

• Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse med indkøb.

• Informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald fra husholdninger.

Fysisk aktivitet og bevægelse i Elverparken.