1. De store linjer
1.1 Herlev i dag
Herlev er et dynamisk samfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. Kommunen byder på en bred vifte af boligtyper med lejligheder, rækkehuse og villaer, som imødekommer behov hos både unge, børnefamilier, singler og ældre. Herlev er en børnevenlig kommune, med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en høj standard, og gode trafikale forbindelser. Den centrale beliggenhed i Københavnsregionen giver god lokalisering for erhverv. Her er stor pendling på arbejdsmarkedet. Butikkerne i Bymidten har en forbedret handelsposition siden 1998.
Udviklingen har blandt andet givet en mere attraktiv og levende bymidte, et forbedret erhvervsområde, tiltrækning af nye brancher, boligforbedringer, flere ældrevenlige boliger og renovering af skoler. Trafiksikkerheden i boligområderne er forbedret, og den kollektive trafik er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen. Kommunen har i dag et faldende indbyggertal trods flere boligbebyggelser. Det belaster det generelle økonomiske grundlag for velfærden i kommunen.
1.2 Herlev fremover
Kommunen er stort set udbygget. De grønne områder i Hjortespringkilen kan ikke bebygges. For at der fortsat kan ske en udvikling i Herlev, udpeger kommuneplanen nye muligheder i byzonen indtil 2021.
Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)
Byomdannelse
Der udpeges 4 områder til byomdannelse, jf. kapitel 2. Det skal muliggøre, at centrale byområder kan ændre anvendelse og bebyggelsestæthed og styrke udvikling af de eksisterende eller nye virksomheder. Byomdannelse skal fremme Herlevs kvaliteter og skabe sammenhæng med Bycenteret. Der åbnes mulighed for at opføre boliger i områderne. Samarbejdet med kommunerne langs med Ring 3 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse sigter på at betjene disse områder med en større passagerkapacitet og stationsnære kerneområder.
Boligbebyggelser
Der udpeges 13 arealer til boligbebyggelse, jf. kapitel 2. Udbygningen vil i bedste fald opveje faldet i befolkningstallet – også blandt børn og unge. Udlæg til nye boliger kræver derfor ikke opførelse af nye institutionspladser eller skoler. Samtidigt arbejder kommunen for at tiltrække unge, jf. kapitel 4. Boliger indenfor det stationsnære kerneområde skal være etageboliger. Boliger i Hjortespring skal være tæt-lave bebyggelser.
Kulturoplevelser og sundhed
Byens rum i form af torve, parker og idrætsarealer er et aktiv for sundheden, bosætningen og erhvervsudviklingen. Det giver en god konkurrenceposition, jf. kapitel 3 og 5. Derfor vil kommunalbestyrelsen styrke Herlevs kulturfaciliteter, bl.a med en kulturakse omkring Herlev Torv, se kapitel 6. En politik for byrum og træer langs veje kan skabe sammenhæng i hele kommunen, se kapitel 9.
Undersøgelser viser, at borgerne i Herlev generelt risikerer
sundhedsproblemer, fordi de bevæger sig for lidt. Kvaliteten af de fælles friarealer, stier og veje har væsentlig betydning for, om mennesker kommer ud og bevæger sig. Kommuneplanen udpeger særlige motionsstier i sammenhæng med det øvrige stinet. Herudover vil kommunalbestyrelsen gå i dialog med borgere og foreninger om at udvikle en motionsakse langs Dildhaven, se kapitel 11.
Bæredygtighed
Der er behov for en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen indeholder definitioner af bæredygtighedsbegrebet og kræver energi- og vandbesparelser i nybyggeri. Se kapitel 8. Generelt inviteres borgere, virksomheder, organisationer og foreninger til dialog og samarbejde om en bæredygtig udvikling.
Forebyggelse af klimagasser og partikelforurening forudsætter også overvejelser for trafikbetjening, herunder om potentiale for kollektiv trafik og mindre bilkørsel i boligområder. Se kapitel 7.
Klimaforandringerne medfører mere og flere ekstreme nedbør. Der er brug for alternativer til kloaknettet til at håndtere de fremtidige regnskyl. Ved en koordineret forsinkelse af regnvand på hensigtsmæssige arealer kan vandets kredsløb indtænkes i og bidrage til kommunens byrum og rekreative kvaliteter. Se kapitel 10.
Kulturarv og naturbeskyttelse
Kommunalbestyrelsen bidrager til beskyttelse af kulturarven og varetager naturpleje og –beskyttelse i alle større grønne områder. Kommuneplanen udpeger arealer til sikring af såvel arkæologiske interesser som moderne boligbebyggelser i kapitel 6. Der udpeges arealer til sikring, pleje og anvendelse for en lang række landskabshensyn og af øget biodiversitet og større oplevelser for borgerne. Se kapitel 9.
1.3 Hovedstruktur
Herlev Kommunes hovedstruktur fremgår af kort 1.3 ”oversigtsplanen over rammeområder for lokalplanlægningen”. Kommunen er opdelt i byområde og landområde. Kommunen har enkelte sommerhuse i landzone, men ingen sommerhusområder. Kommunen er endvidere inddelt i rammeområder for boliger, centerformål, erhverv, offentlige formål, samt grønne områder og kolonihaver. Områder og rammer for lokalplanlægningen er nærmere beskrevet i kapitel 2-6.
Retningslinjer for alle arealer
1.3.1 Herlev Kommune inddeles i byzone og landzone som vist på kort 1.3. Der udlægges samtidig nye arealer, som kan overføres til byzone efter lokalplanlægning som vist på kortet.
1.3.2 Kommunen opdeles i områder til primært boliger, centerområder, offentlige formål, erhvervsområder, og fritidsområder, herunder kolonihaver og parker, som vist på kort 1.3.
1.3.3 Retningslinjer i denne oversigt vises med henblik på at koordinere hensyn i sektorplanlægningen og enkeltsagsbehandlingen. Retningslinjerne er placeret i de enkelte kapitler.
- Byomdannelse: 2.2.1.
Ændrede krav til miljøfølsom anvendelse. - Stationsnærhed: 2.2.2, 2.3.1, 5.1.2.
Stationsnært kerneområde. - Butiksstørrelser: 3.2.1-5
Samlet oversigt over butiksareal. - Miljøzoner: 5.2.1
Sikrer arealer til både industri og kontor. - Kulturakse: 6.2.1-4.
Krav til arealer og faciliteter omkring Bymidten. - Kulturarv: 6.5.1
Sikrer arkæologiske interesseområder - Støj fra veje: 7.2.1
Krav til ny miljøfølsom anvendelse langs veje. - Nye veje: 7.3.2
Sikrer areal til trafikforbindelser til Ring 3. - Hjortespringkilen: 9.2.1
Beskyttelse af arealer til natur, kulturarv og fritid. - Grønne veje: 9.3.4
Sikrer plads til træer på eller langs med visse veje. - Fjernvarme: 10.3.2
Sikrer areal til fremføring af fjernvarme. - Regnvand: 10.5.3
Giver ret til at oversvømme arealer ved ekstremregn. - Motionsakse: 11.3.4
Sikrer areal til faciliteter langs Dildhaven.
- Er du interesseret i et større kort med flere muligheder, så benyt dette link (åbner i nyt vindue)
Rammebestemmelser for alle rammeområder:
Kommuneplanens rammebestemmelser fremgår af kapitlerne 1-6. Der fastlægges følgende rammebestemmelser for lokalplanlægning i alle kommuneplanens rammeområder:
Regional Rækkefølge
- Aa: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af Herlev Hospital i rammeområde D12 i samarbejde med Gladsaxe og Københavns kommuner, Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Hospitalsudbygningen kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om nye regionale infrastrukturanlæg i form af vejtilslutninger til Ring 3, metrostation på hospitalsgrunden eller en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs med Ring 3.
- Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af ”DISAs” område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade og ved til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej.
Bæredygtighed
- Ac: Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i energiklasse 1.
- Ad: Ny bebyggelse skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask.
- Ae: Lokalplaner for bebyggelse og befæstelse skal sikre areal til bassiner til og samtidig forudsætte forsinkelse eller nedsivning af tag- og terrænvand før ibrugtagning. Vandafledningsretten for hver ejendom er fastlagt i Landvæsenskommissionens tinglyste kendelser for Herlev.
Sundhed og kultur
- Af: Ny bebyggelse skal reservere areal til motionsstinettet, som dette fremgår af kort 11.3.
- Ag: Ny bebyggelse skal reservere plads til bymæssige formål. Lokalplaner skal sikre nicher til kunst, grønne opholdsrum og siddepladser, rum til bassiner eller fald for regnvand, fysisk udfoldelse og således medvirke til at skabe et godt og levende bymiljø
- Ah: Langs veje udpeget på kort 9.3 skal al ny bebyggelse reservere areal til vejtræer, jf retningslinje 9.3.4
- Ai: For rammeområderne D12, B8, B1, C4, C7, C6, C13 og C20 skal der sikres arealer og anvendelser til et rumforløb som Kulturakse. Regnvand skal genbruges i byrummet til rekreative formål.
- Aj: For rammeområderne C3, D6 og B3 skal der sikres arealer og anvendelsesmuligheder for en motionsakse.
- Ak: Intensive kontorenheder over 1.500 m² kan placeres i det stationsnære yderområde hvis; 1) der ikke findes tilstrækkelige byggemuligheder i kerneområdet i kommunen eller nabokommunerne på samme S-togslinje, 2) parkeringsnormen begrænsen til højst 1 plads pr. 50 m² erhvervsareal ved Herlev Station som knudepunkt 3) det er en udvidelse af virksomhed etableret inden den 1. januar 2007.
Parkering
- Al: Al parkering skal ske på egen grund. Parkeringsnormer fastlægges som generelle normer, idet antallet af P-pladser halveres i stationsnært kerneområde. Det er området indenfor 600 m gåafstand fra Herlev Station. Intensive kontorenheder over 1.500 m² kan placeres i det stationsnære yderområde hvis 1) der ikke findes tilstrækkelige byggemuligheder i kerneområdet i kommunen eller nabokommunerne på samme S-togslinje, 2) parkerings-normen begrænses til højst 1 plads pr. 50 m² erhvervsareal ved Herlev Station som knudepunktstation eller 3) det er udvidelse af virksomhed etableret inden 1. januar 2007.
Normer reduceres i rammebestemmelser for centerområder med blandet anvendelse. Parkeringsnormen skal i visse tilfælde begrænses yderligere efter reglerne i Fingerplan 2007.
Den generelle parkeringsnorm i Herlev er:
- Boliger:
Mindst 2 parkeringspladser pr. bolig. - Kontor:
Mindst 1 parkeringsplads pr. 35 m2 kontor, jf. dog Fingerplan 2007, § 11. - Andre offentlige og private erhverv:
1 parkeringsplads pr. 50 m2 erhvervsareal - Butik:
Mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m2 butiksareal inklusive lager. - Kursus, restaurant, biograf og lignende:
1 parkeringsplads pr. 5 siddepladser.
Herlev Hospital set fra Kildegården.