Ældre- og handicapegnet bolig
Hvem kan søge?
Har du en betydelig og varig nedsat funktionsevne, som gør din nuværende bolig uegnet, vil du kunne søge en ældre- og handicapegnet bolig. Boligerne visiteres udelukkende til personer, der har brug for den særlige indretning grundet et betydeligt fysisk handicap. I forbindelse med, at kommunens ergoterapeut aflægger hjemmebesøg, vil du ligeledes kunne få vurderet dit behov for hjælpemidler, boligændringer, støtte til bil samt ældre- og handicapegnet bolig. Læs om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer.
De ældre- og handicapegnede boliger er primært to-rums boliger.
Du kan henvende dig i Hjælpemiddelafdelingen, Persillehaven 30, 2730 Herlev.
Du kan også ringe til os på tlf.: 4452 6261.
Henvendelse kan ske på hverdage 8.30-11.30 - onsdage dog 8.30-9.30.
Find yderligere oplysninger om ansøgning til ældreboliger, plejebolig og plejecentre.
